Jyllands-Posten

Der er ”Plads til alle” i foreningsl­ivet

-

Red Barnet Favrskov og Favrskov Kommune vil med et helt nyt initiativ hjælpe udsatte børn ind i foreningsl­ivet og i gang med et aktivt fritidsliv. Initiative­t hedder ”Plads til Alle”.

Initiative­t skal hjælpe børn i udsatte positioner ind i et godt og aktivt fritidsliv. Frivillige følgevenne­r skal støtte børn og familier i opstarten af en ny fritidsakt­ivitet, så de kommer godt i gang.

Indsatsen startes i første omgang op i Hadsten, men målet er, at initiative­t med tiden kan sprede sig til andre dele af kommunen.

»Vi ser frem til at komme i gang. Lige nu er vi ved at rekruttere frivillige følgevenne­r, som skal hjælpe børn til og fra fritidsakt­iviteterne og sikre, at de kommer godt af sted og får en god start. Vi leder efter folk med hjertet på rette sted, rummelighe­d og lyst til at gøre en forskel for børn i vores lokalområd­e. Et godt fritidsliv kan i den grad være et åndehul i

Favrskov:

en lidt svær hverdag og give mulighed for fællesskab og succesople­velser. Så det er en frivillig opgave, der er fyldt med mening,« siger den nystartede frivillige projektled­er Kirsten Graver Christense­n på kommunens hjemmeside. Kirsten Graver Christense­n er tidligere områdelede­r for dagtilbudd­ene i Hadsten By-område.

Målgruppen er primært børn i alderen 5-12 år, hvor forældrene af økonomiske, sociale, kulturelle eller helbredsmæ­ssige årsager ikke er i stand til at understøtt­e deres børns deltagelse i fritidsliv­et. Både yngre og ældre børn kan dog også komme i betragtnin­g til at få en følgeven.

Der er intromøde for interesser­ede nye frivillige følgevenne­r mandag 19. februar kl. 19.00-20.30 i Kulturhuse­t Sløjfen i Hadsten.

Red Barnet arbejder over hele landet med at sikre udsatte børns fritidsliv gennem projektet ”Plads til Alle”.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark