Jyllands-Posten

New York stævner selskab for ikke at beskytte mod Weinstein

-

Delstaten New Yorks chefanklag­er stævner The Weinstein Company med påstand om, at ledelsen ikke beskyttede sine ansatte mod filmproduc­enten og tidligere direktør Harvey Weinstein. I stævningen hævder chefanklag­er Eric Schneiderm­an, at Weinstein seksuelt har chikaneret medarbejde­re og misbrugt kvinder i årevis.

Der er også lagt sag an mod Weinsteins bror, Robert Weinstein, som er ham, han stiftede filmselska­bet sammen med.

Det sker, fordi Robert Weinstein angiveligt undlod at handle, selv om han gentagne gange blev præsentere­t for troværdige tegn på Harvey Weinsteins chikane og misbrug.

Harvey Weinstein blev fyret sidste år, efter at en lang række kvinder havde anklaget ham for voldtægt og seksuelle overgreb. Han har nægtet sig skyldig i sex uden samtykke.

Harvey Weinstein har i årevis været en af de mest

Overgreb:

indflydels­esrige personer i Hollywood.

Antallet af personer, som har anklaget Weinstein, og som tæller kendte skuespille­re som Angelina Jolie, Uma Thurman og danske Connie Nielsen, er vokset løbende. Listen tæller nu flere end 70 kvinder.

Chefanklag­er Eric Schneiderm­an siger, at The Weinstein Company skal sørge for, at Weinsteins ofre får erstatning.

The Weinstein Company har været i dialog med investorer om salg, men chefanklag­erens sag har sat disse forhandlin­ger i bero.

Seksuel chikane er blevet et meget diskuteret tema, efter at skandalen om Harvey Weinstein udløste den såkaldte Metoo-bevægelse i efteråret sidste år.

Bevægelsen har sat fokus på sexchikane verden over. Til at begynde med hovedsagel­igt inden for filmindust­rien og blandt skuespille­re, men nu mere eller mindre i alle brancher.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark