Oplev Liverpool i Beatles’ fodspor
Lennons legendariske sygekassebriller på museet The Beatles Story.
For ægte Beatles-fans er et besøg i John Lennons barndomshjem, Mendips, og Paul McCartneys ditto på 20 Forthlin Road blandt højdepunkterne under et Liverpool-ophold. Husene, hvor de to teenagere skrev deres første sange, ligger i forstæderne og ejes af National Trust. Man kan kun få adgang på en forudbestilt tur. Under omvisningerne kan fans både smile og få blanke øjne, og oplevelsen forstærkes af, at de to huses kustoder helt åbenlyst elsker deres job. Turene starter bl.a. fra hotellet Jury’s Inn nær Albert Dock. nationaltrust.org.uk/beatles-childhood-homes Bydelen er opkaldt efter den berømte Cavern Club, hvor The Beatles optrådte hele 292 gange i 1961-63. Den blev revet ned et årti senere, men genopstod på næsten samme sted – bl.a. med 15.000 mursten fra den originale Cavern. Klubben er fortsat et af byens førende musiksteder. Kvarteret rummer bl.a. Beatles-mindesmærker, et Beatles-inspireret hotel og butikken The Beatles Shop. Butikken har eksisteret i over 30 år og betragtes af mange som den bedste Beatles-butik i Liverpool. Udvalget af Beatles-relaterede souvenirs er, siger ejerne, større end i nogen anden butik i verden. 10 Mathew Street. cavernclub 31 Mathew Street. beatleshop.co.uk Beatles-inspireret hotel med Lennon- og McCartney-suiter, fotografier og malerier af de fire Liverpool-drenge på alle etager og en Bar Four med cocktails. Sidstnævnte byder på interessante drinks som og North John Street. harddaysnighthotel.com