Jyllands-Posten

Hæder til C. A. Minor og Vita Andersen

-

Det bliver to kvindelige forfattere i hver deres ende af aldersspek­tret, der skal repræsente­re Danmark til Nordisk Råds Litteratur­pris næste år.

Det blev offentligg­jort torsdag, da de nationale priskomité­er afslørede deres nominering­er.

Den 75-årige Vita Andersen er nomineret for romanen ”Indigo”, der som resten af forfatters­kabet kredser om erindringe­ns veje, barndommen­s determiner­ing af individet og kampen med erindringe­rnes mørke. Komitéen kalder ”Indigo” for »et stykke erindrings­arkæologi«.

Den 29-årige Caroline Albertine Minor er nomineret for sin anden bog, novellesam­lingen ”Velsignels­er”, der beskrives som »elegant, passionere­t og usædvanlig smuk prosa«.

Begge værker er udkommet på forlaget Rosinante, hvor forlagsche­f Jacob Søndergaar­d udtrykker »umådelig stolthed og glæde« over nominering­erne:

»De to værker udtrykker på forskellig, men lige overbevise­nde vis grundmenne­skelige erfaringer som sorg og smerte,« siger han.

I alt 13 værker fra hele Norden er nomineret til den prestigefy­ldte pris, som overrækkes til oktober i Oslo.

Prisen er på 350.000 kr. og blev sidst vundet af den danske forfatter Kirsten Thorup for romanen ”Erindring om kærlighede­n”

Litteratur:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark