Det er en ledelsesopgave at bryde storrumskontoret op

Vejen til en effektiv arbejdsplads ligger et sted imellem de store åbne rum og enkeltmandskontoret.

Imange år har vi revet vægge ned og bygget store, åbne arbejdsrum. Men hos Rambøll har man valgt at sætte nogle af væggene op igen. I dets nye domicil i Esbjerg sidder der ikke mere end 10 personer sammen, før der kommer en skillevæg, og de store rum er delt op af mødelokaler med glasvægge.

»I en ingeniørvirksomhed som Rambøll er det langt hovedparten af arbejdsopgaverne, der involverer flere mennesker. Den vidensdeling, der foregår i et storrumskontor, er svær at erstatte, hvis man sidder på tomandskontorer. Derfor er der stadig brug for de store rum. Men når telefonen ringer, og man har brug for ro, skal der være mulighed for at klikke sin pc ud og gå hen i et andet rum. Når du indretter storrumskontorer, er det generelt vigtigt at sikre, at der er alternative arbejdsrum,« siger Lars Hededal, der var bygherrerådgiver på Rambølls nye domicil i Esbjerg.

En af hovedovervejelserne bag indretningen har altså været, at den skulle tilpasses det arbejde, der skal udføres i rummene. Og det er Rambøll øjensynligt ikke ene om at synes er en god ide.

Ifølge Eva Bjerrum, der er organisationsanaly- tiker ved Alexandra Instituttet og bl.a. rådgiver virksomheder om, hvordan man indretter arbejdspladser, er storrumskontorer som eneste arbejdsrum nemlig dumpet.

»Storrumskontorer, hvor alle arbejdsaktiviteter foregår i det samme rum, er ikke særlig populære længere. Generelt oplever vi, at virksomhederne i højere grad supplerer åbne kontorlandskaber med en række forskellige arbejdsrum,« siger hun.

»Storrumskontoret er f.eks. ikke et egnet rum til fordybelse, for der er hele tiden konfliktende aktiviteter i gang, der forstyrrer. Der er en telefon, der ringer, nogle snakker henover skærmen til kollegaen ved det andet skrivebord – der vil altid være larm, når vi sidder mange mennesker samlet, så det handler om at tage de opgaver, der kræver ro, ud af det lydbillede.«

Hos Rambøll i Esbjerg har de valgt at placere en række mødelokaler i midten af hver kontorfløj. På den måde deler de rummene op, men det har også været vigtigt for dem ikke at dele det for meget op og lukke af.

»Væggene til mødelokalerne er lavet af glas, så man stadig har øjenkontakt med hinanden. Det skaber et samvær i afdelingen, at man stadig kan se hinanden,« siger Lars Hededal og fortsætter:

»Men det betyder faktisk også, at vi ikke forstyrrer vores kollegaer så meget, som hvis de sad i et rum med vægge, vi ikke kan se igennem. Her vil man typisk gå hen og banke på, men når nu man kan se, at ens kollega sidder midt i noget andet, er der faktisk en tendens til, at man lader være.« Storrum giver ineffektive medarbejdere De første storrumskontorer dukkede op i USA i starten af 1900-tallet, men blev først udbredte i 1960'erne og 70'erne. I dag er der mange steder en bevægelse væk fra udelukkende at arbejde i store, åbne kontorlandskaber, som ifølge Eva Bjerrum blev sat i gang i 1990'erne af Fancis Duffys bog "The New Office". Her bragte han opskriften på det moderne aktivitetsbaserede arbejdsrum, hvor hvert rum har en bestemt arbejdsfunktion.

»Der er rum til fordybelse, rum til samarbejde, til uformelle møder og formelle møder – og så kan man bevæge sig rundt imellem de forskellige arbejdsrum, alt afhængig af hvilken opgave man skal løse,« forklarer Eva Bjerrum.

Imens hun forklarer, er der godt gang i støjen på undertegnedes storrumskontor. Et par kollegaer taler og griner højlydt, en anden taler i telefon og to andre er i gang med at diskutere en faglig problemstilling hen over skærmene. Og det er netop det helt store problem ved at arbejde i åbne kontorlandskaber: Støjen.

Blandt andet viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at hver anden dansker, som arbejder i storrum, er generet af støj, og at medarbejdere i storrum har op til 62 pct. flere sygedage end dem på enkeltmandskontorer. Forskere fra DTU har desuden ved laboratorieforsøg vist, at støjende storrumskontorer kan forringe arbejdsevnen med 10-15 pct. og være skyld i, at der bliver lavet flere fejl.

De potentielle støjgener er da også tænkt ind i Rambølls nye domicil i Esbjerg. Og det er ikke kun larmen fra kollegaerne. I hver af bygningens tre kontorfløje, som er delt op ad mødelokaler i midten, er der f.eks. placeret et kontor lige inden for døren ud til atriumgården.