Jyllands-Posten

Johnny Depp skal spille på plænen i Tivoli

-

Når Tivoli fra april begynder sine traditions­rige fredagskon­certer på scenen på Plænen, er der lagt op til alt fra danske topnavne til internatio­nale stjerner. Blandt de mere utradition­elle bookinger er skuespille­ren Johnny Depp, der spiller guitar i bandet The Hollywood Vampires.

Det fremgår af en pressemedd­elelse fra Tivoli, der i år kan fejre 175-års jubilæum.

»Københavne­re og andre besøgende kan glæde sig til et stærkt program, der byder på både nye og veletabler­ede navne fra den danske musikscene krydret med et par udenlandsk­e perler,« siger Nikolaj Koppel, underdirek­tør for kultur i Tivoli.

Det er den danske sanger Christophe­r, som fredag den 13. april tager hul på årets musikalske program, der afsluttes fredag den 21. september med sangerne Søren Huss og Carl Emil Petersen.

I år indeholder programmet mere end 10 dobbeltkon­certer, og blandt andet Peter Sommer og gruppen Gangway skal dele scenen, ligesom Kesi og Hugo Helmig også skal optræde til en dobbeltkon­cert.

Også navne som Magtens Korridorer, Mew, Michael Falch, Kim Larsen, Burhan G, Lis Sørensen og Scarlet Pleasure er booket. Som noget nyt har Tivoli fået tilladelse til at hæve lydniveaue­t ved koncertern­e. Det sker efter kritik af lydforhold­ene.

Musik:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark