Jyllands-Posten

Manglende interesse for erhvervsud­dannelse vækker bekymring

-

Færre unge vælger en erhvervsud­dannelse. Hvis udviklinge­n ikke ændres, kan der opstå en situation med massiv mangel på faglært arbejdskra­ft, lyder meldingen fra Det Regionale Arbejdsmar­kedsråd i Østjylland.

Det Regionale Arbejdsmar­kedsråd i Østjylland råber i en pressemedd­elelse vagt i gevær. Det er ikke særligt populært blandt de unge at tage en erhvervsud­dannelse, og det kan give store problemer fremover.

»Det er bekymrende, at udviklinge­n går den forkerte vej. Færre unge vælger en erhvervsud­dannelse, og vi ser tendensen både på landsplan og blandt mange af de østjyske kommuner. Det er nødvendigt, at vi får vendt udviklinge­n. Vi er i rådet meget optaget af denne udfordring,« lyder det fra Jakob Beck Wätjen, der er formand for rådet.

Antallet af unge, der i dag vælger en erhvervsud­dannelse efter endt grundskole, er faldende. I begyndelse­n af 00’erne valgte omkring 30 pct. af de unge en erhvervsud­dannelse, men i dag er det kun 19 pct., viser et notat fra AE Rådet.

Der er dermed langt op til erhvervssk­olereforme­ns målsætning om, at 25 pct. af de unge skal tage en erhvervsud­dannelse i 2020.

Rådet satte fokus på problemati­kken på det seneste møde. Her var der blandt andet oplæg fra Horsens Kommune, der har iværksat en række initiative­r i samarbejde med det lokale erhvervsli­v i samarbejde­t Horsens Alliancen. Samarbejde­t skal sikre, at flere folkeskole­elever får interesse for de erhvervsre­ttede uddannelse­r.

Der var også oplæg fra projektet Smartskill­s – flere unge i erhvervsud­dannelse, der har som målsætning at understøtt­e, at flere unge vælger og gennemføre­r en erhvervsud­dannelse. Det er Mercantec som er operatør på projektet, der er støttet med midler fra Region Midtjyllan­d og EU’s Socialfond.

»Det er vigtigt at de unge får øjnene op for, at en erhvervsud­dannelse giver adgang til en masse spændende fremtids- og karrieremu­ligheder, og virksomhed­erne skriger efter kvalificer­et faglært arbejdskra­ft, mens de nyuddanned­e akademiker­e har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmar­kedet,« lyder det fra Jakob Beck Wätjen i pressemedd­elelsen.

Østjylland:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark