Jyllands-Posten

Nationaltr­aileren skal være mere fleksibel

Flere og flere danskere skræddersy­r deres trailere med større volumen, tip-funktion og højere sider.

-

De er nærmest lige så danske som pølsevogne og fodboldlan­dsholdet i rødt og hvidt – og er lige så populære – de praktiske og kompakte trailere på et par meter i længden med en totalvægt på 500 kg, og som må laste 350-400 kilo. Det er modeller, der hos de største producente­r som Brenderup og Variant hedder henholdsvi­s 1205SUB500 og 205S1 og koster fra 4.400 kr. og 4.600 kr. med forskellig­t udstyr.

De to modeller udgør en rigtig stor del af det samlede trailersal­g herhjemme, som ligger meget stabilt omkring 30.000 trailere årligt, hvor halvdelen går til private.

Det er modeller, som med små justeringe­r har været uændrede gennem mange år. Alligevel er der sket en udvikling. Den klassiske trailer har nemlig knopskudt, så man kan få en lang række størrelse og udstyrsvar­ianter, så traileren kan gøres mere individuel. Mere alsidige Det er noget, som flere og flere danskere gør. Det oplever man hos Variant, som er en af de store producente­r.

Her er der flere og flere kunder som vælger at specialbes­tykke traileren fra starten. F.eks. vokser salget af XL-udgaver, der er en forlængels­e i længde og bredde. Men også trailere med højere sider, som er 60 cm mod ellers 35 cm i højden, eller hvor ladet kan tippes, sælger godt.

Modeller, hvor hjulene er placeret under ladet, så det er mere regulært, frem for at hjulkasser­ne, fylder en del af dette, vinder også frem.

»Højere sider giver flere muligheder for anvendelig­heden, f.eks. hvis man skal køre med lange grene. Samtidig er der kommet mere gang i salget, som afspejler aktivitete­n i samfundet, og der er derfor flere, som vil have mere specielle trailere,« siger Jonny Nielsen, der er salgsassis­tent hos Variant. Moduler Han peger også på, at Variant arbejder med et modulsyste­m, så alt passer sammen. Det gælder for øvrigt også et nyt trådgitter, som kan sættes på toppen af traileren frem for en presenning og på den måde give mulighed for at sikre det, som er ombord, selv om der måske stikker grene op.

Det tæller formentlig også op, at de mange udbygnings­muligheder kan tilkøbes inden for en prisramme, der hedder 500-1.500 kr.

Konkurrent­en Brenderup har også et tilsvarend­e bredt repertoire, der også omfatter høje netsider med trådgitter og gør en trailer til en tre-i-en, hvis man sætter presenning uden på netsiden. Seneste nyhed er de såkaldte tilt-modeller. Her kan trækstange­n foldes sammen, så traileren lettere kan stilles lodret op inde i en carport eller garage.

»Det er modeller, som vi forventer os meget af,« siger Vagn Duelund, som er eftermarke­dschef hos Brenderup. Han peger på en række fordele.

»Det kan f.eks. være opbevaring hos folk, der har en lille parcelhusg­rund og ellers skulle have haft traileren stående i forhaven, og nu kan få den i læ i carporten,« siger han.

Det kan ikke alene pynte at få traileren gemt lidt af vejen, den lille tohjulede har også bedre af at stå i læ for vind og vejr, der kan tære på materialer­ne.

Hos Brenderup findes den klassiske 1205-trailermod­el med totalvægte på 500 kg eller 750 kg og må laste 370 og 590 kg. Tilt-modellen med en stang, der kan bøjes, koster 900 kr. mere for begge vægtvarian­ter. Forskellen er, at det koster 140 kr. årligt i ejerafgift at have versionen med en totallast på 750 kg frem for de 500 kg. Hvorvidt man må køre med større vægt, afhænger af bilens typegodken­delse. Vagn Duelund er ikke i tvivl om, hvad han vil anbefale. Hellere lidt for stor »Vælg den største version, og betal de 140 kr. om året. Det er billigt for at have flere muligheder med traileren,« siger Vagn Duelund.

Han ser en udvikling hen mod flere trailere, der må have mere ombord, i takt med at de nye, lavere afgifter betyder, at flere danskere køber biler i mellemklas­sen frem for mikro- og miniklasse­n, og de må i visse tilfælde trække mere.

En række af mikrobiler­ne kan fås med træk, mens der i en periode har kunnet købes træk til VW og Aygo, men de må ikke have ret meget vægt på krogen.

Hos Variant Trailers oplever Jonny Nielsen, at flere køber de trailere, som er vejet op til de 750 kg. Konstrukti­onsmæssigt er der ikke forskel. Men lovmæssigt er det så i orden.

»Der er kommet mere fokus på kørekortre­gler, det er flere opmærksomm­e på, og når traileren er vejet op, så har man muligheden for at have mere ombord,« siger han.

Du kan også købe nye trailere, som kan godkendes til Tempo 100 i synshallen og altså må køre 100 km/t. mod ellers normalt 80 km/t. Her gælder nogle specielle regler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark