Hvor troperne møder Arktis
trygge hovedstadstilværelse for at flytte til de fjerne øer som Marketing Manager. Han tæller således med i en fin statistik, der afslører, at befolkningstallet i Lofoten stiger og er det højeste siden begyndelsen af 1960’erne.
»Lofoten har meget at byde på,« fortæller Henrik Jørgensen.
»Øerne har formået at tiltrække både børnefamilier og en hel del kunstnere,« siger han og sammenligner med Klitmøller i Vestjylland.
»Jeg er selv surfer og har været i Klitmøller flere gange. Det er samme mønster her. Lofoten er blevet in.«
Haukland Strand er blot én af mange hvide sandstrande med et indbydende farvespil, vi sjældent forbinder med Norden og da slet ikke med subarktiske egne.
»Det skyldes både erosion fra istiden og de store koralrev ud for Lofoten,« forklarer Henrik Jørgensen. »De døde koraller er med til at farve øernes strande hvide som i troperne.«
Og det er måske det eksotiske look blandet med det vinterlige baggrundstæppe, der gør oplevelsen særligt raffineret. Rundt omkring os på stranden står der turister – de fleste asiatiske – med dyre spejlreflekskameraer, gode linser og stativer for at forevige de imponerende omgivelser og det meget specielle lys.
»Lofoten har oplevet et turistboom,« fortæller Henrik Jørgensen.
Mens nogle klapper i hænderne, er der dog også dem, som ser bekymret på udviklingen. En af dem er borgmesteren i Lofoten-kommunen Flakstad, Hans Fredrik Sørdal, der ved flere lejligheder har udtalt til norsk presse, at grænsen er nået for, hvor mange turister de små, unikke øer kan modtage. Man er begyndt at tale om begrebet men denne formiddag på Haukland Strand står turisterne ikke på nakken af hinanden, og det virker i det hele taget, som om der er god plads til alle i øgruppen. Varmere end i Oslo Efter at have nydt stranden og de snedryssede tinder går vi på en times vandretur mod bygden Uttakleiv. Haukland Strand ligger i en beskyttet bugt, og det varer ikke længe, før vi har rundet pynten og får en iskold og frisk havvind ind mod os. Til den ene side knejser fjeldene næsten lodret i 4-500 meters højde. Til den anden har vi det store, åbne Norskehavet. I fugleflugt er det næste land, man støder på her, det østlige Grønland syd for byen Scoresbysund, og vi er betydeligt længere mod nord end selv Islands nordligste pynt.
Alligevel er havet isfrit – og snemængden om vinteren kan variere.
»Det skyldes Golfstrømmen,« fortæller Henrik Jørgensen.
»Den milde havstrøm begunstiger hele den norske vestkyst, men det bliver særlig udtalt her KRISTOFFER FLAKSTAD