Jyllands-Posten

Jyske navneskilt­e til svenske betjente

-

»Det er allerede forældet. Vi har vundet to store EU-udbud i starten af året, som bliver effektuere­t fra 2018. Vi må nu nok forvente, at vi har en større stigning i omsætninge­n på omkring 7 pct. i år,« siger han.

»Når vi budgettere­r og ved, at der nogle ting i udbud, så tager vi det ikke med i vores forventnin­g. For vi ved ikke, om vi vinder. Vi går med livrem og seler,« fortsætter han. Skal til Norge og Sverige Den østjyske medaljepro­ducent har i løbet af januar og februar genvundet et stort udbud i Norge. Jydsk Emblem Fabrik vandt første gang ordren for fire år siden, og generobrin­gen betyder, at medaljepro­ducenten igen skal levere navneskilt­e og nummerbrik­ker til det norske politi, fængselsvæ­sen og toldvæsen.

Det andet er til politiet i Sverige, og den svenske udbudssejr betegner den adm. direktør som et gennembrud, da den danske virksomhed ad flere omgange har forsøgt at få foden inden for hos også denne nordiske nabo.

»Det gælder alle politimærk­er, der sidder på tøj, hatte og uniformer i hele Sverige. Så det er en meget stor ordre,« siger Stig Hellstern og fortæller, at den ordre alene når op på "nogle millioner kroner".

Jydsk Emblem Fabrik har tidligere forsøgt at byde ind som leverandør på netop de mærker til politiet. For at vinde udbuddet skal der ikke kun være styr på prisen, men også testcertif­ikater og en række andre krav skal der kunne sættes et flueben ud for.

»For os var det et gennembrud, at vi nu lever op til alle de krav og forventnin­ger, der ændrer sig fra gang til gang,« siger Stig Hellstern. Han fortsætter: »Man kan ikke bare sådan forberede sig på det på forhånd, men nu har vi efterhånde­n noget erfaring med at byde på de udbud.« /ritzau/

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark