Jyllands-Posten

Nye tiltag skal forbedre sorteringe­n på Favrskovs genbrugspl­adser

-

»Alt for meget genanvende­ligt affald ender i containern­e til ”småt brændbart” og ”deponi”. Det er en skam, fordi materialer­ne i affaldet går tabt, og fordi det koster mange penge.«

Det skriver Favrskov Forsyning i en pressemedd­elelse, og derfor gør de nu endnu en indsats for at få brugerne til at sortere bedre.

Forsyninge­n har blandt andet iværksat en række tiltag, der skal gøre det lettere at sortere affaldet rigtigt på genbrugspl­adserne i Favrskov og få brugerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de afleverer deres affald.

»Vi kan se, at andre affaldssel­skaber har haft held med at lukke containern­e til deponi og brændbart affald af, så brugerne skal henvende sig til pladsmande­n for at benytte disse containere. På den måde kan vi sikre os, at det genanvende­lige affald ikke ender det forkerte sted og samtidig guide brugeren til den rigtige container,« siger Jens Drivsholm, driftschef i Favrskov Forsyning.

Favrskov:

I løbet af foråret stiller Favrskov Forsyning ligeledes nye og mere brugervenl­ige skilte op på genbrugspl­adserne. Dette skal gøre det nemmere at finde den rette container og sortere ens affald korrekt.

Der er allerede god mulighed for at sortere på de fire genbrugspl­adser i Favrskov kommune.

Faktisk kan der sorteres i mere end 40 affaldstyp­er.

»I containern­e til småt brændbart og deponi finder vi dagligt affald, der egner sig til genbrug. Det er spild af gode materialer og ærgerligt for miljøet,« siger Jytte Bach, der er affaldskon­sulent i Favrskov Forsyning.

»Langt det meste affald kan genanvende­s. Selvfølgel­ig hører noget til i ”småt brændbart”, for eksempel flamingo, skumgummi og snavset papir. Men affaldstyp­er som pap, papir, metal, hård plast og træ – som vi desværre tit ser i containere­n til brændbart – er både velegnede til genanvende­lse og nemme at sortere, siger Jytte Bach

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark