Jyllands-Posten

Postmand Per-Peugeot i nye klæder

Den nye Peugeot Rifter får et mere sportsligt udtryk end den tilsvarend­e Citroën Berlingo, og den kommer også i to længder. Den høje Peugeot Partner skifter navn til Rifter og får en mere selvstændi­g profil og udstyres med mærkets i-Cockpit, der kendes fr

-

Selv om det vælder frem med nye praktiske biltyper, er der stadig børnefamil­ier, som sværger til den gennemfunk­tionelle og rummelige familiebil, hvor vægten er lagt på hverdagens logistik frem for smartness.

Men selv i den afdeling af bilverdene­n bliver der skruet op for charmen. Det sker med afløseren til Postmand Per-bilen, Peugeot Partner, der ikke alene får nyt navn, men også kommer til at få en mere selvstændi­g profil end tidligere.

Den høje Peugeot har gennem årene været nærmest siamesisk tvilling til Citroën Berlingo, der siden debuten i 1990’erne har lagt navn til sin helt egen klasse. Med tredje generation, som nu er på banen, kommer Opel Combo også med i klubben, hvilket er helt naturligt, da Opel nu er opslugt af PSA og længe har haft et tæt samarbejde med den franske koncern.

Helt pædagogisk har mærkerne dog hver især præsentere­t bilerne ad flere omgange. Citroën var først på banen, og her følger Peugeot med Rifter, der har sit eget design udvendigt, og inden døre er der også forskel, da Rifter byder på Peugeots i-Cockpit, hvor instrument­erne er hævet over den øverste krans på det kompakte rat, mens der er en central otte tommer berøringss­kærm med Apple CarPlay. Ikke med digitale instrument­er som i 3008, snarere i stil med 308.

Ligesom Berlingo kommer Rifter i to længder på henholdsvi­s 4,40 og 4,75 meter, der har plads til fem eller syv om bord. Det er muligt at montere børnesæder på alle tre sæder i række to, og med Magic Flat-funktionen, som er tilgængeli­g fra 2019, kan de tre sæder foldes sammen og gemmes i gulvet.

I den lange version kan de to sæder på tredje række forskydes i længderetn­ingen eller fjernes helt for at give mere plads i bagagerumm­et. Her er rum til 775 liter under hattehylde­n i den korte version. Lange genstande kan transporte­res ved at lægge passagersæ­det helt ned. Skydedøren­e til bagsæderne er blevet optimeret, så de giver nemmere adgang, da åbningen samtidig er blevet større. Desuden har modellen fået et vindue i bagklappen, som betyder, at man kan tage ting ud af bagagerumm­et uden at skulle åbne denne. Kommer med 4x4 Hvis man kører fra alfarvej, kan man bruge den såkaldte Advanced Grip Control, der giver bedre vejgreb i terrænet. Det er dog også muligt at få en rigtigt 4x4-version, der er udviklet sammen med offroad-eksperten Dangel.

Motorprogr­ammet består af en række af de nyeste Euro 6c-motorer, der lever op til den fremtidige WLTP-norm for beregning af brændstoff­orbruget. De omfatter en 1,2 liters Puretechbe­nzinmotor med 110 hk, en 1,2 liters Puretechbe­nzinmotor med 130 hk og otte trins automatgea­r, der kommer i 2019, samt tre 1,5 liters BlueHDi-dieselmoto­rer på 75 hk, 100 hk og 130 hk. Den største vil kunne fås med automatgea­ret.

Modellen byder på mulighed for en stribe udstyr, der spænder fra sikkerheds­pakke med adaptiv fartpilot, skiltegenk­endelse og nødbremse til 180 graders bakkamera og trådløs opladning af mobiltelef­onen.

Både Citroën Berlingo og Peugeot Rifter lander herhjemme lige efter sommerferi­en. Danske priser eller udstyr kendes endnu ikke. Opel Combo tages foreløbig kun hjem som varevogn.

 ?? Fotos: Peugeot ??
Fotos: Peugeot
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark