Jyllands-Posten

Den svenske dj Avicii var ved at færdiggøre et album ved sin død

-

Den svenske dj og musikstjer­ne Tim ”Avicii” Bergling var i fuld gang med at færdiggøre et nyt album, da han fredag afgik ved døden.

Det oplyser chefen for den 28-årige svenskers pladeselsk­ab, Neil Jacobsen, til tidsskrift­et Variety.

Det er nu et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med sangene – og om pladen bliver udgivet, forklarer Neil Jacobsen.

»Jeg har ingen idé. Jeg vil sætte med ned og tale med familien, så snart de har haft en chance for at komme til sig selv igen. Jeg har aldrig været i en lignende situation. Vi vil forsøge at tage familien med på råd. Vi må forsøge at gøre, hvad Tim ville have gjort,« siger pladechefe­n.

Gennem sin karriere blev den svenske dj verdensken­dt for sit samarbejde med kunstnere som Robbie Williams, Aloe Blacc og Chris Martin, og der var planlagt flere af den slags på det nye al-

Dødsfald:

bum, siger Neil Jacobsen.

»Der var et par stykker. Jeg vil helst ikke sige, hvem det var. Tim havde en liste over folk, han håbede at få med på dette album. Det var faktisk det sidste, jeg talte med ham om, for to dage siden,« siger Neil Jacobsen.

Den 28-årige dj befandt sig i Oman i Mellemøste­n, da han fredag eftermidda­g blev fundet død. Politiet i Oman har ikke ønsket at udtale sig om dødsårsage­n, men mistænker ikke, at der er sket en forbrydels­e.

Dj’en udgav sit første store hit, ”Manman”, i april 2008. Siden har han lavet flere albums og adskillige singler.

Han slog for alvor igennem i 2011 med singlen ”Levels”. Senest udgav han i 2017 en EP med seks sange.

Den 28-årige svensker er to gange blevet nomineret til en Grammy Award for sit arbejde og har gennemført to store verdenstur­néer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark