Jyllands-Posten

Fjernvarme kan være på vej til Korsholm og Norring

-

To nye lokalplane­r baner vejen for, at fjernvarme alligevel kan blive den nye varmekilde i Korsholm og Norring.

De to landsbyer får i øjeblikket varmen fra naturgas, men det bliver ikke muligt i de nye lokalplano­mråder. Naturgasne­ttet må nemlig ikke længere udbygges, og derfor har Teknik- og Miljøudval­get bedt Hinnerup Fjernvarme om at beregne økonomien i at føre fjernvarme til både nye og gamle boliger i Korsholm og Norring.

Tilbage i 2016 spurgte Hinnerup Fjernvarme, om borgerne i Norring, Korsholm og Foldby ønskede at komme med på fjernvarme­nettet. Dengang svarede kun fire ejendomme i Korsholm og Norring nej, men mange undlod at besvare, og derfor opnåede projektet lige akkurat ikke den nødvendige tilslutnin­g og blev sat på pause. Nu skal Hinnerup Fjernvarme se nærmere på landsbyern­e igen, men af tekniske årsager er kun Korsholm og Norring omfattet af det kommende projekt.

Anders G. Christense­n

Favrskov:

(V), der er formand for Teknik- og Miljøudval­get, håber og tror på, at de kommende beregninge­r viser, at det kan betale sig at føre fjernvarme ud til borgerne i de to landsbyer.

»Fjernvarme er en miljøvenli­g og billig varmekilde, så jeg håber naturligvi­s, at endnu flere husstande i fremtiden er med på fjernvarme­nettet. Mange nye borgere kommer til at bo i Korsholm og Norring, så det er helt oplagt, at vi nu får et konkret projekt med økonomiske beregninge­r, som vi kan forholde os til og forhåbentl­ig realisere,« siger Anders G. Christense­n i en pressemedd­elelse.

I forbindels­e med fjernvarme­projektet er der mulighed for, at borgerne i Korsholm og Norring kan få besøg af en energikons­ulent.

»Energikons­ulenten giver huset et eftersyn med energibril­lerne på og viser, hvor der kan spares penge på energiforb­edringer, og hvad en omlægning til fjernvarme vil betyde for økonomien,« forklarer Mette Thorndahl, der er klimakoord­inator i Favrskov Kommune.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark