Jyllands-Posten

»Min Volvo er ikke vasket og har blot kostet 65.000 kr.«

En 12 år gammel Volvo V50 er den perfekte bil til hverdagen med en barnevogn, og så kan livsstilse­kspert Anne Glad godt lide det svenske mærke. Livsstilse­ksperten Anne Glad drømmer om en elektrisk Jaguar Type E. Til hverdag er bilen knap så eksotisk, men

-

Vi levede halvandet år uden bil, og jeg troede aldrig, jeg selv skulle have privatbil igen … Det er en storsmilen­de og smågrinend­e Anne Glad, kendt fra ”Kender du Typen”, der tager imod. Iført lang pink ruskindsfr­akke viser hun stolt sin over 10 år gamle Volvo V50 frem.

»Den er ikke vasket og har blot kostet 65.000 kr. Men den opfylder et behov, og det gør ikke noget, hvis den får en bule eller to. So be it, men jeg er glad for den. Faktisk mere glad for den, end jeg nogensinde troede, jeg ville blive for en gammel bil.«

Behovet lige nu er evnen til at rumme en barnevogn og samtidig være sikker, for Anne Glad er netop blevet mor, og tidligere klarede hun og kæresten sig med diverse delebiler og offentlig transport, men med barnevogn er tingene lidt mere komplicere­de. Derfor blev det en Volvo. Den har pladsen og fremfor alt historien, mener hun.

Gennem en karriere i reklamebra­nchen har hun kørt masser af nye, smarte biler, og trods valget af en 12 år gammel Volvo banker hendes livsstilsh­jerte stadig for lækre biler. Tidlig bag rattet Præcis som mange andre danskere fik Anne de første erfaringer bag rattet på en markvej langt ude på landet.

»Det var min onkels gamle Suzuki pickup, som jeg og min kusine fik lov at køre rundt i på markerne og markvejene. Det gav tidlig rutine, det var sjovt, og så betød det, jeg ikke behøvede ret mange timer for at tage kørekort. Jeg blev god til at køre bil på den måde,« husker hun. Senere fik Anne Glad fod på egen speeder, og gennem tiderne er det blevet til en stribe biler. Kørte for stærkt »Tidligere kørte jeg for stærkt alt for ofte. På motorvej er det svært at mærke farten, når man kører i en bil af en vis klasse. Fartpilote­n og podcast blev min redning. Nu slapper jeg af bag rattet og overholder fartgrænse­rne.«

For Anne Glad var bilen i en periode et stykke værktøj, og sammenlagt blev det ofte til flere end 35.000 km om året som strategisk direktør i det aarhusians­ke reklame- og vidensbure­au Envision, men nu kører hun langt mindre.

På spørgsmåle­t om, hvorfor det lige blev en Volvo, kommer svaret prompte. »Biler skal have en historie, og den skal være god. Det har Volvo, som er gedigent uden at være decideret luksus, så jeg vidste, at det skulle være sådan en. I 2006, som vores er fra, var Volvo i øvrigt også blandt de få mærker, der er til at betale, som satte en ære i at gøre deres biler lækre i materialer­ne indvendigt. Det kan man mærke den dag i dag, selv om der er tale om en gammel, brugt. En Volvo fra den tid er simpelthen mindre ’’plasticagt­ig’’ og ’’nederen’’ indvendigt end mange andre mærker fra den tid,« vurderer hun.

Anne Glad har profession­elt arbejdet med bl.a. Skoda og Peugeot, og når hendes bilhjerte banker hurtigt, er det for de europæiske mærker.

»Du kommer aldrig til at se mig i en Nissan. Det er fine produkter, men de asiatiske biler mangler den gode historie. Det har de europæiske mærker, og så er det ligegyldig­t, om bilen er

 ?? Fotos: Jens Høy ??
Fotos: Jens Høy

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark