Jyllands-Posten

Tre nye SUV’er tjekker ind i eksklusiv bilklasse

Vi tester BMW X2, Jaguar E-Pace og Volvo XC40, der alle hører til i den lille klasse af kompakte SUV’er i premiumseg­mentet. Volvo XC40 er den mest praktiske SUV i klassen, mens Jaguar og BMW er mere egoistisk orientered­e med mindre plads og lavere køresti

-

Hvis du også har undret dig over, at der kommer så mange nye SUV- og crossovere på markedet hele tiden, kommer her den simple årsag. Sidste år var 34 pct. af alle solgte biler i hele verden nemlig af den høje type, og det er en stigning fra 22,4 pct. i 2014, da SUV-boomet virkelig begyndte at tage fart.

Og vi kan lige så godt vænne os til dem: De højbenede biler med offroaderl­ook er den hurtigst voksende trend blandt bilkøbere overalt i verden. Også i Danmark.

Et meget godt eksempel er de tre bilnyheder fra BMW, Jaguar og Volvo som vi har samlet til en gruppetest, nemlig de nye X2, E-Pace og XC40.

Alle tre er spritnye biler i nogle segmenter, hvor de respektive fabrikker ikke tidligere har været repræsente­ret.

Der er således mere intens kamp om kunderne end nogensinde i toppen af den kompakte klasse for de små SUV’er.

Det er her, Audi Q3 og Mercedes GLA også huserer, men også biler som Jeep Compass og Volkswagen Tiguan.

Biltypen er tunet til tidens tendens hen mod mindre modeller, som er mere økonomiske og fylder knap så meget i gadebilled­et.

Vi tester bilerne med flere forskellig­e motortyper, så omtalen af de enkelte modeller i testen har mere karakter af en guide end af en test af en helt konkret model.

Jaguaren er den billigste eller i hvert fald modellen, som har den laveste startpris på 383.771 kr. BMW X2 begynder ved 428.408 kr., og Volvo XC40 koster fra 414.985 kr. Bliver hurtigt dyrere For alle modellers vedkommend­e er der et ganske stort udvalg af benzin- og dieselmoto­rer og selvfølgel­ig et hav af udstyrsniv­eauer og muligheder for ekstraudst­yr, der gør, at basisprise­rne lynhurtigt ryger til vejrs.

En stor del af bilerne bliver erhvervsle­aset, og i det tilfælde udgør den beskatning­smæssige værdi 349.000 kr. for Volvoens vedkommend­e, Jaguar fra 325.000 kr., og BMW starter fra 365.000 kr. Alle kan de betragtes som alternativ­er til de klassiske firmabiler som Volvo V60, Jaguar XE og BMW 3-serie og koster som sådan også stort set det samme. Du skal dog holde på både hat og briller, når du begiver dig ind i prislister­ne, for ekstraudst­yret er kostbart, i flere tilfælde er man tvunget til firehjulst­ræk for at få automatgea­r, og en adaptiv fartpilot, der er standard i en VW Golf, koster ekstra her.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark