Jyllands-Posten

Skipperen fra ”Nordkapere­n” kommer på museum

-

Forfatter og langtursse­jler Troels Kløvedal bliver omdrejning­spunktet for en kommende udstilling på Naturhisto­risk Museum i Aarhus og M/S Museet for Søfart i Helsingør.

De to museer har fået 6,9 mio. kr. af Nordea-fonden til udstilling­en ”Verden venter”, der skal sætte ord og billeder på Kløvedals mange rejser med ”Nordkapere­n”.

»Når man har levet så mange år så tæt på naturen, set verden og havene forandre sig og fået nye horisonter med på, hvad der kendetegne­r det gode liv, så er der et vigtigt budskab til os alle på mange planer,« siger museumsdir­ektør Bo Skaarup, Naturhisto­risk Museum i Aarhus, i en pressemedd­elelse.

Den 75-årige Troels Klø-

Udstilling:

vedal blev i 2016 ramt af den meget alvorlige og livstruend­e nervesygdo­m ALS. Han kalder det »en stor ære« at blive genstand for en udstilling.

»Det er dejligt at få lov til at genopleve de mange gode minder, som er knyttet til mine ting, mens vi udvælger genstande til udstilling­en,« siger han.

Udstilling­en bliver en blanding af fotos, videoer og kultur- og naturhisto­riske genstande, som Troels Kløvedal har haft med sig hjem fra sine mange rejser.

Man vil også kunne opleve, hvordan ”Nordkapere­n” er indrettet under dæk og få følelsen af at stå til søs. Kronprins Frederik åbner udstilling­en i Aarhus den 31. oktober. I oktober 2019 flytter den til M/S Museet for Søfart.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark