Her myldrer det med guder og gudinder
Mytologien i hinduismen er ofte dramatisk – som her, hvor den hinduistiske modergudinde, Durga, besejrer en dæmon.
Varanasi er en af hinduismens allerhelligste byer i kraft af sin beliggenhed langs den hellige Ganges-flod i det nordlige Indien. Inden for hinduismen bliver ens onde gerninger ikke straffet i helvede, men derimod i senere genfødsler. Det tætteste, man kommer på “himlen”, er derfor, når man træder ud af den evige cyklus af død og genfødsel. Det kan tage mange inkarnationer, men et bad i Ganges ved Varanasi hjælper kraftigt til at nulstille regnskabet og redde ens sjæl fra genfødsel. Ganges’ forurenede vand vasker dermed ikke alene skidtet af, men også ens synder, og livet her foregår derfor omkring flodbredden, hvor 108
er opført. De består af trin, der fører ned i det rensende vand, og på dem mediteres, bedes, kremeres, sælges, spilles, snydes, vaskes og råbes i ét væk. De travleste ghats minder om kaffekværne, hvor mennesker males som kaffebønner mod hinanden i et kaotisk mylder, mens de mest stille af dem kan være øer af spirituel ro.
Inden for hinduismen er genfødsel ikke – som mange måske tror – en pedant til vores himmel. Målet er (frigørelse) – simpelthen at undslippe eksistens som sådan ved at blive befriet for den evindelige, karmabetingede genfødselscyklus. At blive kremeret ved bredden af Ganges i Varanasi og få sin aske spredt i vandet øger ens chance for at undslippe reinkarnationen. Derfor er der en hel del ghats (trapper ned til flodbredden) i Varanasi, hvor man brænder lig. Den kendteste er Manikarnika Ghat, hvor der permanent hænger en sødlig lugt omkring de brændende bål.
Guiderne, som dagligt fører turister hen til ghat’en, har et ganske afklaret forhold til ligbrænding, da det er hverdag for dem. Men det behøver bestemt ikke at betyde, at de pårørende, der også ser på, har det på samme måde. Vil man se, hvordan det foregår, er det en god idé at klæde sig anstændigt på – lange bukser, skjorte o.l. – og holde sig i en respektfuld afstand. Og lade kameraet blive hjemme.
Varanasi er et af de steder, hvor der ofres og vises respekt for en gud. Puja’er foregår både i templer, ved vejsidetempler og frem for alt i folks egne hjem, hvor puja-rummet indeholder små, hellige tabernakler af gudestatuer og billeder af forfædre. Dem beder man til, mens man tænder en røgelsespind, måske synger en bøn og ofrer en kokosnød. De erotiske templer i Khajuraho »Vulgært! Usømmeligt! Amoralsk!«. Stærke ord blev brugt af englænderne til at beskrive templerne i Khajuraho i det nordlige Indien, da lokale viste dem frem i 1838. Vist indeholdt udsmykningen af templerne stor kunstnerisk og historisk værdi, og i Europa havde man jo i