Jyllands-Posten

Politioper­ation i EU-lande har optrevlet sag om arkæologer

-

Over 25.000 arkæologis­ke genstande til en værdi af over 40 mio. euro (knap 300 mio. kr.) blev i sidste uge beslaglagt, da politi i Italien, Tyskland, Storbritan­nien og Spanien slog til samtidigt, skriver Europol i en pressemedd­elelse.

Over 250 politifolk slog til samtidigt. De gennemsøgt­e 40 huse i de italienske regioner Sicilien, Calabrien, Piemonte, Apulien samt Ehningen i Tyskland og i London og i Barcelona. 23 personer blev anholdt under de koordinere­de politioper­ationer.

Efterforsk­ningen, som har ført til optrevling­en af sagerne, blev indledt for fire år siden af en særlig enhed inden for det italienske politi, som er specialise­ret i smugleri af kulturværd­ier og kunstgenst­ande.

Den italienske enhed er

Kulturarv:

blevet støttet af tilsvarend­e grupper i Spanien, Storbritan­nien og Tyskland.

Ifølge italiensk politi var gruppen, som har foretaget illegale udgravning­er og smuglet kunstværke­r og arkæologis­ke genstande, meget velorganis­eret. Den opererede inden for adskillige EU-lande.

I områder på Sicilien, hvor der er et stort antal arkæologis­ke udgravning­er fra romerske og græske perioder, har lokale medlemmer af det organisere­de kriminelle netværk ulovligt opgravet arkæologis­ke genstande, som derefter blev smuglet ud af Italien med falske dokumenter om deres herkomst.

Genstanden­e blev siden solgt via auktionshu­se i Tyskland og med hjælp fra folk i Barcelona og London. Sagen er en af de største af denne art i Italien nogensinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark