Jyllands-Posten

Ulf Pilgaard bliver afløst i Cirkusrevy­en efter sygdom

-

Den danske skuespille­r Ulf Pilgaard udgår af Cirkusrevy­en, mens han kommer sig over sin sygdom. Det bliver i stedet Henrik Koefoed, der afløser den 77-årige Pilgaard, til han er helt frisk igen.

Revyen har valgt at sætte en afløser ind, så Ulf Pilgaard kan få ro til at komme sig, fortæller Torben Pedersen, der er direktør for Cirkusrevy­en.

»Det er for, at Ulf skal have lov til at slappe af. Jeg ved ikke, hvor slemt det er, det tror jeg ikke, der er nogen, der rigtig ved.«

Ulf Pilgaard blev indlagt med mavesmerte­r onsdag, og revyen blev aflyst. Torsdag tilbragte han ligeledes på hospitalet. Fredag var Ulf Pilgaard tilbage på scenen på Dyrehavsba­kken nord for København, hvor han spillede en ud af de to

Scenekunst:

planlagte forestilli­nger.

Til forestilli­ngen var han lidt træt, fortæller Torben Pedersen, derfor spillede han ikke næste forestilli­ng. Om bare to år kan Ulf Pilgaard fejre sit 40 års jubilæum på Cirkusrevy­en.

Sygdommen har sendt hans afløser, Henrik Koefoed, der bl.a. er kendt som én af Ørkenens Sønner, på læsearbejd­e i weekenden, så han kan træde til.

Cirkusrevy­en spiller på Bakken til og med fredag den 31. august. Derefter rykker forestilli­ngen til Aalborg Kongres og Kulturcent­er fra den 5. til den 9. september.

Det er uvist, om Ulf Pilgaard når at komme tilbage i indeværend­e sæson, men ifølge direktøren er det stadig planen, at han skal stå på scenen til næste år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark