Sejlivet Amarok spiller med musklerne

Der er trængsel i klassen for pickupper rundt omkring i verden. Det moderne menneske vil biler, der kan fragte det helt frem til det aktive liv. En af de ældste biler i klassen er VW Amarok. Den skal nu kæmpe med Mercedes-Benz, så derfor har Amarok fået f

Med min højre fod kan jeg ændre udsigten i bakspejlet. Et blødt tryk på speederen, og det fine sand indhyller hele bilen, fordi hjulene blot snurrer og sender sandet i luften og Amarokken længere ned i det hul, man graver for sig selv, hvis man ikke holder fart i køretøjet, når det begynder at blive stejlt.

Jo, vi sidder fast, de fleste af os, og de ellers så korrekte tyskere er ved at blive lidt stramme i ansigtet, mens de sveder for at grave journalister i fastkørte biler fri. Så snart den ene Amarok er trukket fri, sætter den næste sig fast, og hele scenariet ligner optagelserne til en gang skjult kamera. Sandet holder flyttedag Oprindeligt var det meningen, at vi skulle have lov at køre rundt i et stort område med store sanddunes. Op og ned med fri leg under meget lidt opsyn, men området mangler markeringer, så det hele ligner hinanden, så snart der ikke er en anden bil i syne.

VW ville dog lige sikre sig, at alle havde forstået ruten rundt i området, så derfor skulle der køres en tur med ledsagerbil forrest, så alle tumper inklusive mig kunne lære sporet at kende …

Uheldigvis går alt sjældent, som det skal, i Omans ørken.

Sandet flytter sig med vinden, og hvad der var nemt at køre i for måske tre timer siden, er nu det rene, bløde sand, der nærmest suger varme terrændæk ned.

På overfalden ligner sand bare sand for en vinterbleg nordbo, men grebet skiftet fra meter til meter afhængig af fugtighed, og hvor længe solen har varmet.

Alle sidder fast, og tyskernes plan om fælles samling på ørkenhotellet kl. 19 til en iskold alkoholfri pilsner svinder i takt med dagslyset.

Enden på dagen bliver, at tyskerne må bede