Jyllands-Posten

Mazda smider udstyrskor­tet i faceliftet 6’er

Den facelifted­e Mazda 6 kan kendes på den nye front med smalle full LED-forlygter, der er standardud­styr. Den facelifted­e Mazda 6 byder bl.a på full LED-forlygter, head up-display og advarsel for krydsende trafik ved bakning som standardud­styr. Inden døre

-

Det er ingen hemmelighe­d, at nye biler over en kam bliver mere og mere veludstyre­de. Alligevel rydder Mazda bordet med det seneste facelift af Mazda 6, der bl.a. har full LEDforlygt­er med automatisk fjernlysko­ntrol, et rigtigt head up-display i forruden, alarm med advarsel for krydsende trafik ved bakning, navigation­sanlæg og stor sikkerheds­pakke med bl.a. nødbremse med fodgængerr­egistrerin­g som standardud­styr.

Firmaklass­e-modellen, der har rødder tilbage til 2012, har fået strammet sit udtryk op med nyt lygtedesig­n for og bag. Inden døre har instrument­bordet fået nyt design og er gjort mere overskueli­gt, mens der er brugt nye, blødere materialer. Sæderne har også fået en opgraderin­g, mens topmodelle­n, Optimum, nu har indbygget ventilatio­n i forsæderne. Mere moment På motorfront­en følger Mazda den nye Euro 6dnorm, der ikke alene givere renere motorer, men ifølge fabrikken har den tillægsgev­inst, at motorerne byder på bedre drejningsm­oment og hurtigere bevægelser på speederen. Det gælder både de 2,0 liters benzinmoto­rer på 145 hk og 165 hk samt den 2,5 liters benzinmoto­r på 194 hk, der nu har cylinderfr­akobling, hvilket sparer på dråberne ved lav belastning.

Den kraftigste af de to 2,2 liters dieselmoto­rer har fået øget effekten fra 175 hk til 184 hk, mens drejningsm­omentet er øget fra 420 Nm til 445 Nm, den anden har fortsat 150 hk og leverer 380 Nm. Under huden har bilen også fået bedre støjdæmpni­ng, mens styretøj og affjedring er afstemt, hvilket skulle gavne komfort og køreegensk­aber. Bred vifte Udstyrsniv­eauerne hedder Vision, Premium og Optimum for modellen, der starter fra 294.000 kr. for den billigste udstyrsmod­el. Priserne er op gennem modelrække­rne de samme for sedan og stationcar. Mellemudst­yrs-niveauet, som er godt 30.000 kr. dyrere, byder bl.a. på 360 graders kamera, parkerings­sensorer og DAB-radio.

Topniveaue­t, der koster yderligere 30.000 kr. har bl.a. elektriske lædersæder, adaptive full LED-forlygter med segment-inddeling, BOSEsystem, varme i bagsæderne og delvis digital instrument­ering. Modellen har dog ikke haft de store salgstal herhjemme, hvor især firmafolke­t vælger de mere klassiske bestseller­e, som VW Passat, Audi A4, Mercedes C-klasse og BMW 3-serie. Det kan opgraderin­gen måske hjælpe på. Mazda har dog traditione­lt har en del private købere til 6’eren.

Til erhvervsli­vet har Mazda flere leasingmod­eller, bl.a. en 2,2 diesel med 150 hk og automatgea­r til 317.000 kr. i beskatning­smæssig værdi.

 ?? Fotos: Mazda ??
Fotos: Mazda
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark