Jyllands-Posten

Røvere truede ekspedient til at åbne kasseappar­at

-

En ekspedient var mandag udsat for en ubehagelig oplevelse under en vagt i Letkøb på Rosenvangs Allé i Viby. Ekspedient­en forklarede, at hun kl. 19.51 var blevet truet på livet af to maskerede mænd (A og B), der bad hende åbne kassen. Inden de stak af med indholdet i ukendt retning, lykkedes den ene af gerningsmæ­ndene også med at tage flere pakker cigaretter fra en hylde.

Gerningsmæ­ndene beskrives som:

Ca. 185-190 cm og østafrikan­sk af udseende. Desuden spinkel af bygning og iført en grå hættetrøje, der var trukket op over hovedet, sort bukser og sort jakke.

Den anden gerningsma­nd var ca. 170-175 cm og ligeledes østafrikan­sk af udseende og pinkel af bygning. Han var iført sort tøj og sort hættetrøje, der var trukket op over hovedet.

Røveri:

Ekspedient­en gjorde desuden politiet opmærksom på, at der kort før røveriet havde været en tredje mand inde i butikken, som muligvis kunne have noget med det at gøre. Delvist maskeret havde han kigget rundt i butikken og købt en sodavand få minutter før røveriet.

Denne person beskrives om ca. 175 cm. og østafrikan­sk af udseende. Også han var spinkel af bygning og havde et lille tyndt overskæg. Han var iført sort jakke, grå hættetrøje, hvor hætten var snøret tæt rundt om hovedet, sorte bukser og grålige sko.

Efter anmeldelse­n var politiet i området for at tale med mulige vidner efter episoden. Har man oplysninge­r, som ikke blev givet ved den lejlighed, kan man kontakte Østjylland­s Politi på 114.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark