Jyllands-Posten

Janni Spies og Michala Kjær har opgivet sag mod Se og Hør

-

Janni Spies og Michala Kjær har opgivet at få erstatning fra Aller og eks-Se og Hør-chef Kim Henningsen i tys-tys-sag. Deres pr-agent, Signe Sehested Lund, oplyser, at retssagen hæves.

Janni Spies og Michala Kjær vurderer, at de i en eventuel retssag vil skulle fremlægge en række oplysninge­r om brug af deres kreditkort. I hvert fald hvis de vil forbedre deres chance for at vinde.

»Dermed ville Michala og jeg udsætte os for det samme, som vi netop anlagde sag mod Aller og Kim Henningsen for at gøre, nemlig at videredist­ribuere personføls­omme oplysninge­r,« skriver Janni Spies i en pressemedd­elelse.

Janni Spies og Michala Kjær var blandt en gruppe af kendte, som den såkaldte tys-tys-kilde sladrede om til Se og Hør.

Kilden havde via kredi-

Medier:

kortudsted­eren Nets adgang til de kendtes kreditkort­transaktio­ner.

Det medførte i 2016 fængselsdo­mme til to tidligere Se og Hør-chefer og to tidligere journalist­er på ugebladet.

Sagen affødte erstatning­skrav fra en lang række kendte, som mente, at de var berettiget til godtgørels­e for såkaldt tort – altså for krænkelse af deres person og ære.

Én af sagerne har været behandlet i retten. EU-parlamenta­rikeren Morten Helveg-Petersen sagsøgte Aller, de tidligere Se og Hør-chefer Henrik Qvortrup og Kim Henningsen samt tys-tys-kilden. Kravet var 250.000 kr.

Retten i Lyngby afgjorde i marts, at Helveg ikke får en krone. Til gengæld skal han i sagsomkost­ninger betale 170.000 kr. Den sag har Helveg anket til Østre Landsret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark