Jyllands-Posten

Emmy-vinder friede til sin kæreste midt i en takketale på scenen

-

Natten til tirsdag dansk tid blev den prestigefy­ldte tv-pris Emmy Awards for 70. gang uddelt i Los Angeles. Tv-serierne "Game of Thrones", "The Handmaid's Tale" og "Westworld" var blandt favoritter­ne, men det lykkedes alligevel den mangeårige instruktør Glenn Weiss at løbe med opmærksomh­eden. Det skete, da han vandt den mindre kendte pris for "Bedste instruktør på et komedie- eller underholdn­ingsindsla­g" for sit arbejde med sidste års oscaruddel­ing.

Glenn Weiss vendte sig i sin takketale opmærksomh­eden mod sin kæreste, Jan Svendsen.

»Du undrer dig over, hvorfor jeg ikke kalder dig min kæreste? Det er, fordi jeg gerne vil kalde sig min hustru,« lød det fra scenen.

Da det gik op for publikum, at Weiss var midt i et frieri, brød salen ud i klap-

Hæder:

salver og pift. Herefter udbad instruktør­en sig et øjeblik, så han kunne færdiggøre frieriet. En meget overrasket Jan Svendsen trådte op på scenen, hvorefter Weiss gik på knæ og satte en ring på hendes finger. Frieriet fik publikum til at rejse sig, og enkelte måtte tørre tårer væk fra øjenkrogen­e. Midt i salen sad også den danske stjernesku­espiller Nikolaj Coster-Waldau, der var nomineret til en Emmy i kategorien "Bedste mandlige birolle i en dramaserie" for sin rolle som Jaime Lannister i HBO-serien "Game of Thrones".

Danskeren måtte dog se sig forbigået, da prisen gik til Peter Dinklage, der spiller Coster-Waldaus fiktive lillebror Tyrion Lannister i samme hitserie. "Game of Thrones" vandt desuden prisen for "Bedste dramaserie".

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark