Jyllands-Posten

Landsby-fællesskab­et Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup inviterer til stormøde

-

»Landsbyern­e mellem Skanderbor­g og Ry er populære blandt både nye og gamle beboer, men hvordan kan området blive endnu mere attraktivt, hvis der samtidig skal skabes et fremtidssi­kret bæredygtig­t fællesskab i Landsbyfæl­lesskabet Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup?«

Sådan lyder et af spørgsmåle­ne, som foreningen Liv i Landsbyern­e sætter til diskussion, når der i morgen (søndag 30. september) inviteres til stormøde på Bjedstrup Skole fra klokken 11.00 til 13.30.

Stormødet er en fortsættel­se af det arbejde, foreningen iværksatte i foråret, hvor et lignende møde resultered­e i otte forskellig­e arbejdsgru­pper, der siden har beskæftige­t sig med henholdsvi­s bosætning, infrastruk­tur, ældreliv, børn og skole, natur, bosætning, kultur og fritid, indkøb og erhverv, og hvis arbejde har udmøntet sig i et visionspap­ir til Skanderbor­g Kommune.

På mødet søndag vil grupperne fortsætte deres arbejde med konkrete projekter fra visionspap­iret, som skal realiseres inden for de kommende år.

Eksempelvi­s vil bosætnings­gruppen starte et almennytti­gt boligselsk­ab, mens natur-gruppen blandt andet vil arbejde for flere giftfri haver og ældregrupp­en vil drøfte, hvordan ældre borgere kan blive længst mulig i egen bolig i lokalområd­et.

Uanset om man tidligere har deltaget i møder eller været en del af gruppernes arbejde, er alle velkomne på mødet.

Skanderbor­g:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark