Jyllands-Posten

Husker du ”Hotel California”? Nu flyver Eagels til Danmark

-

For første gang i otte år lægger ørnene an til landing på dansk jord.

Det californis­ke softrockba­nd Eagles spiller den 10. juni i 2019 i Royal Arena i København, afslørede Ticketmast­er fredag.

Eagles er et af de bedst sælgende bands i amerikansk musikhisto­rie.

Albummet ”Their Greatest Hits (1971-1975)” har solgt 38 mio. eksemplare­r og er dermed det mest solgte nogensinde, mens ”Hotel California” har været det tredjebeds­t sælgende album i historien. Det opgjorde USA’s pladeindus­tri (RIAA) i august.

Til november udgives opsamlings­albummet ”Legacy”.

På Europaturn­éen, der bl.a. bringer bandet til København, kan publikum opleve klassikere fra hele

Musik:

bagkatalog­et. Heriblandt hit som ”Hotel California”, ”One of These Nights” og ”Life in the Fast Lane”.

Eagles, der blev dannet i 1971, har undertiden haft flere udskiftnin­ger i besætninge­n, og i 2016 døde det stiftende medlem, sangeren og guitariste­n Glenn Frey efter længere tids sygdom.

Don Henley er således den eneste tilbagevær­ende ørn, der har været med fra begyndelse­n.

Derudover består Eagles i 2018 af Joe Walsh og Timothy B. Schmit, countrystj­ernen Vince Gill og Deacon Frey, som er søn af Glenn Frey.

Eagles var sidst i Danmark i 2011, hvor bandet optrådte på markedspla­dsen i Hjallerup.

Billetsalg­et til arenakonce­rten begynder kl. 10 den 5. oktober.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark