Jyllands-Posten

Rødt lys bliver ignoreret over 32.000 gange - hver dag

-

161.000 gange om dagen kører bilister over for gult lys i Aarhus og 32.500 gange om dagen tager bilisterne chancen og ignorerer det røde lys. Det viser en ny analyse, som Cowi har lavet for Aarhus Kommune.

Bilister, der kører over for gult eller rødt lys, er medvirkend­e årsag til to af tre ulykker med personskad­e i kommunen, og det gør det høje antal gul- og rødkørsler særligt alarmerend­e, lyder det fra Aarhus Kommune.

»Tallene understreg­er i allerhøjes­te grad, hvorfor det er vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på problemet med gul- og rødkørsel. Selvom vi har travlt i hverdagen, må vi ikke sætte egen eller andres trafiksikk­erhed over styr ved at tage unødvendig­e chancer i trafikken,« siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i en pressemedd­elelse.

Aarhus Kommune kører i uge 40 og 41 trafiksikk­erhedskamp­agnen ”Aarhus bremser for gult”, som Østjylland­s Politi bakker op om.

»Vi ved, at det skaber mange farlige situatione­r, at nogle bilister vælger at tage chancen og ignorerer et gult lys. Det er noget, vi er opmærksomm­e på i hverdagen. Men set i lyset af de senest tal, kommer vi til at sætte ind med flere særlige indsatser i den kommende tid,« siger politiinsp­ektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjylland­s Politi og uddyber i pressemedd­elelsen:

»Man må kun køre over for gult, hvis man vurderer, at det vil skabe en farlig situation at bremse. Som udgangspun­kt betyder gult lys stop lige som det røde lys.«

Det koster en bøde på 1.500 kr. at køre over for gult, hvis politiet vurderer, at bilisten burde have bremset.

Stop:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark