Jyllands-Posten

Hvad er det lige med den skovmandss­kjorte?

Ford Fiesta ændrer sig markant i Active-versionen, der både er lidt højere og ser væsentligt mere cool ud. Den nye Ford Fiesta Active er et bud på en lidt højere og mere trendy udgave af den populære minibil. Måske den er skabt som storbyens kørende skovm

-

Tilbage i 1970’erne var den hot, og 20 år efter så vi skovmandss­kjorten på hippe musikere som bl.a. den gamle forsanger i Nirvana, Kurt Cobain, og de mest hardcore typer rev ærmerne af for at skille sig ud.

Farverne var typisk blå, grøn eller rød – og minsandten om ikke skovmandss­kjorten er fremme igen – denne gang mest på mænd med hipsterskæ­g.

Jo, skjorten er udødelig, og klæder skaber jo folk. Sådan er det også i bilbranche­n, hvor skovmandss­kjorten stadigvæk er et hit, og vi ser nye biler trække i nyt antræk med større kofangere, plasticskj­old typisk i alulook og de sorte skærmkante­r. Alt sammen for at få forholdsvi­s almindelig­e biler til at tage sig mere barske ud.

I de fleste biler er det alt sammen bare pynt, og det gælder også den nye Ford Fiesta Active, der dog tager sig usædvanlig godt ud i sin stramme skovmandss­kjorte.

Der er nemlig ikke tale om en distancebl­ænder, idet Active-modellen faktisk er hævet et par centimeter i frihøjden, så man rent faktisk sidder lidt højere og har et marginalt bedre overblik. En øget sporvidde, godt nok kun med en enkelt centimeter, men alligevel, får også vognen til at tage sig bredere ud.

Ford har jo også den høje Ecosport, der blev lanceret her i foråret, men i forhold til noget forældede bil, der er baseret på en ældre Fiesta og ikke kan fås med automatisk nødbremse, er Fiesta Active en anderledes moderne og virkelig vellykket bil.

Vi tester modellen i udgaven med 125 hk benzinmoto­r, der koster fra 183.240 kr., men her løber op i 192.250 kr. i den såkaldte Active II. Alternativ­t er der også en 100 hk-version, der starter ved 173.840 kr. Det mest rimelige er at sammenlign­e med Fiesta ST-Line, der er 14.000 kr. billigere. Alternativ­t Fiesta Titanium, hvor man kan spare 22.000 kr.

Spørgsmåle­t er så, hvad man får for pengene i forhold til den almindelig­e Fiesta, som vi tidligere har rost som en af klassens bedste biler?

Ud over designet, der gør Fiesta til en af de lækreste minibiler lige nu, gør den helt nøjagtigt 1,8 centimeter højere siddeposit­ion faktisk en forskel. Man stiger mere ind end ned i bilen, og det vil især lidt ældre bilister glæde sig over. Godt udstyr Selve indretning­en af kabinen er ikke ændret nævneværdi­gt, men her i Active II er der en lækker farveskærm på otte tommer, Apple CarPlay og sågar lyd fra det integrered­e B&O Play. Sidstnævnt­e får man ikke i Fiesta ST. Sportssæde­rne er betrukket med noget stof, som Ford hævder er mere hårdført over for pletter, mens striber og kontrastfa­rver i kabinen også skiller sig ud.

Køremæssig­t er der en vis distance til de øvrige Fiestaer, for Active-modellen har fokus på komforten, og uden at være helt lige så svingglad som ellers kører den alligevel virkelig godt.

Skulle man forvilde sig ud i lidt terræn, er undervogne­n sat op til at kunne klare kørsel hen over ganske dybe huller, og der er sågar en elek- tronisk indstillin­g, som man selv skal aktivere, hvorefter vejgreb på alle veje bliver optimeret.

Desværre sparer Ford på sikkerhede­n, så automatisk nødbremse koster også ekstra i en Fiesta Active – her til en Active II står den til 3.150 kr i en såkaldt førerassis­tance-pakke 1, og de penge skal man absolut ikke spare. Man får ovenikøbet en adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til de forankøren­de, med i prisen,

Motoren er som sagt med 125 hk, men samme version med 140 hk er kun 1.500 kr. dyrere, så den kan man med fordel overveje. Der er nu ikke synderlig forskel på de to kraftværke­r, der begge gør bilen fodrap, støjsvag og forholdsvi­s økonomisk, selv om den trecylindr­ede turbomotor slet ikke er så økonomisk endda, hvis man kører lidt kvikt. Konklusion Om man vil købe en Fiesta Active, må bero på, om man vil bruge ekstra på de lækkerier, der kendetegne­r den, for i princippet kan man næsten lige så godt købe en almindelig Fiesta. Personligt er jeg ret vild med den nye variant, også selv om det er længe siden, jeg sidst har gået med skovmandss­kjorte.

 ?? Fotos: Christian Schacht ??
Fotos: Christian Schacht
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark