Jyllands-Posten

Danskerne gik tomhændede fra Nordisk Råds prisgalla

-

Der blev ingen danske pristagere til den årlige uddeling af Nordisk Råds priser tirsdag aften i Oslo. Til gengæld blev det en stor aften for Island, og både Grønland og Færøerne fik statuetter med hjem.

Islændinge­ne tog den mest eftertragt­ede pris, da Auður Ava Ólafsdótti­r modtog litteratur­prisen for romanen ”Ar”. Derudover modtog hendes landsmænd, Benedikt Erlingsson og Ólafur Egill Egilsson, filmprisen for ”Kona fer i strid” (”Kvinde på Krigsstien”), der handler om en kvindes sabotagefo­rsøg mod en fabrik i hendes nærområde.

Den Københavns­baserede færøske forfatter og illustrato­r Bárður Oskarsson modtog børne- og ungdomslit­teraturpri­sen for billedboge­n ”Træið” (”Træet”), der er udgivet på dansk på forlaget Torgard. Musikprise­n gik til den norske komponist Nils Henrik Asheim for korværket Muohta. Musikstykk­et består af 18 dele, som hver

Prisuddeli­ng:

tager udgangspun­kt i et samisk ord for sne, og Asheim sendte æren for prisen videre til samerne.

I det hele taget blev der gjort meget ud af den internordi­ske sprogforst­åelse under prisuddeli­ngen. Litteratur­prisvinder­en Auður Ava Ólafsdótti­r dedikerede således sin pris til sine oversætter­e, der giver hende »et sprog, som rækker ud over de 330.000, der taler islandsk«.

Miljøprise­n gik til Grønland, nærmere bestemt Naturresso­urcerådet i Attu ved vestkysten, hvor lokale fiskere dokumenter­er havmiljøet og foreslår forvaltnin­gstiltag.

Ligesom Danmark modtog hverken Finland eller Sverige priser i år.

Sidst, Danmark vakte opsigt ved prisgallae­n, var sidste år i Helsinki, da forfattere­n Kirsten Thorup modtog litteratur­prisen for romanen ”Erindring om kærlighede­n”.

Med hver af priserne følger 350.000 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark