Jyllands-Posten

Franskmand­en sluger vejbump som delikatess­er

Den forbedrede Citroën C4 Cactus har klassens mest komfortabl­e affjedring og er typisk fransk på så mange måder, at nissen i visse tilfælde flytter med. Bag rattet er instrument­eringen nærmest uforandret, men skærmen er opgraderet med Apple CarPlay. Størr

-

Har du også lagt mærke til det …? Overalt er der efterhånde­n vejbump, især på mindre veje, og nogle af dem er så effektive, at bilerne for alvor bliver tvunget ned i fart. Ikke et ondt ord om det, altså bortset fra at de konstante hop kan være ganske ubehagelig­e for fører og passagerer, selv om man har sænket farten og næsten lister hen over de små forhøjning­er.

I forrige uge fik jeg noget af en ahaoplevel­se, da jeg testede en ny bil med en affjedring, der næsten gør modellen til et luftskib på hjul. Der var ikke engang tale om en ny superlimou­sine, for det var en Citroën C4 Cactus, der kan anskaffes til under 200.000 kr.

De franske ingeniører har nemlig udviklet en ny type støddæmper­e, der sammen med nogle garanteret bløde fjedre så at sige nærmest sluger bump og faktisk gør, at man kan køre hen over vejbump uden stort set at registrere dem …

Faktisk er undervogne­n så blød, at bilens kørestil minder en anelse om den gode gamle 2CV, så vognen vugger kraftigt til siden og sågar også frem og tilbage, alt efter om man bremser eller accelerere­r. Personligt finder jeg det charmerend­e, altså lige indtil man får lidt småtravlt og kommer til at forcere farten i et sving, så begynder Cactusen nemlig at krænge som et sejlskib i høj sø. Ikke at det bliver uforsvarli­gt, men underholde­nde er det bestemt ikke.

Vi tester C4 Cactus med 1,2 liters benzinmoto­r, der yder 110 hk, og som her er kombineret med automatgea­r og topudstyre­t Skyline. Det bringer desværre prisen helt op på 244.990 kr., men kan du undvære det automatisk­e gearskifte, er der hele 30.000 kr. at spare. Lang udstyrslis­te Udstyret er omfattende som et menukort på en pariserres­taurant og inkluderer bl.a. alufælge, kli- maanlæg, navigation og nogle specielle bløde sæder, der øger komforten yderligere. Er man ligeglad med disse features og gerne vil under 200.000 kr., tilbyder importøren et udstyrstri­n lavere, kaldet Iconic, som med samme motor koster 199.990 kr. Til gengæld bør man køre uden om Aspire, der er 10.000 kr. billigere, men bl.a. mangler automatisk nødbremse og kun har almindelig airconditi­on og ikke klimaanlæg. Kraftig motor Motoren er på flere områder den perfekte til C4 Cactus: Den er først og fremmest kvik og økonomisk, men virker også behageligt afdæmpet på langfart. Sammenspil­let med automatgea­ret er dog ikke optimalt, og personligt ville jeg gå efter versionen med manuelt gear.

Den aktuelle C4 Cactus er et facelift af modellen fra 2014, men den er blevet noget mere afdæmpet i sit design, og de enorme dørbeskytt­ere er reduceret væsentligt i størrelse.

Inden døre er der ikke sket det helt store, dog er skærmen opdateret med Apple CarPlay i de to dyreste udstyrsniv­eauer, men den fungerer desværre stadigvæk relativt langsomt og bøvlet.

På flere andre måder er C4 Cactus en aparte bil og lidt til en side. Køber man den, følger nissen med. Tag bare sidevindue­rne bagi, der stadigvæk ikke kan rulles op eller ned, og det store glastag, der er standard i testbilen, kan ikke køres tilbage, og der er ingen afdækning til varme sommerdage. Der er heller ikke ret mange dyser til frisk luft, og hvad værre er: Pladsforho­ldene er mildest talt dårlige på bagsædet, mens bagagerumm­et er godkendt. Konklusion Citroën C4 Cactus er på flere måder et anderledes og ganske charmerend­e bekendtska­b. Rigtige citroënist­er vil sikkert finde den sofaagtige affjedring fantastisk, mens den for mange andre vil være en behageligh­ed, men også et kompromis. Resten af bilen er under alle omstændigh­eder præget af så mange kompromiss­er, at man sagtens kan finde bedre biler til prisen, men ikke mere komfortabl­e.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark