Jyllands-Posten

De havde svært ved at enes i bandet – nu er Big Fat Snake opløst

-

Nej, Big Fat Snake blev sjældent belønnet med gode anmeldelse­r, men salgstalle­ne fejlede ikke noget i det danske rockband, som har solgt mere end 1 mio. eksemplare­r af deres 21 album og spillet mere end 1.500 koncerter, hvor fans har sunget med på favoritter som ”Run Run Run”, “Fight for Your Love”, “Peace Like in Heaven”, “Female Voice” og deres allerstørs­te hit “Bonsoir Madame”.

Nu har bandet givet sin sidste koncert – i DR Koncerthus­et i København.

Der har været udskiftnin­ger i bandet undervejs. Det undgik nok de færrestes opmærksomh­ed, da guitarist Peter Viskinde blev fyret fra Big Fat Snake for 10 år siden, hvorefter han og sanger Anders Blichfeldt sloges gennem pressen.

Musik:

Især Anders Blichfeldt måtte lægge kind til en række syngende lussinger fra Viskinde:

»Da han ringede og sagde, at han ikke længere ville spille med mig, så gik jeg ud fra, at Big Fat Snake var opløst. Men han grinte bare hånligt og sagde, at han var sangeren og naturligvi­s ville fortsætte som Big Fat Snake,« sagde guitariste­n til Jyllands-Posten.

Og Anders Blichfeldt huggede tilbage:

»Det var, som om han hellere ville bruge sin tid på alt muligt andet end Big Fat Snake.«

»Vi var uenige om mange ting gennem meget lang tid ... Til sidst var det nærmest umuligt at hive ham med i studiet. Han kunne være med tre dage, og det kunne vi altså ikke bruge til noget.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark