Jyllands-Posten

Ægtepar kåret som Årets Frivillig

-

Det blev ægteparret Lis og Svend Busse på henholdsvi­s 79 og 83 år, forleden vandt titlen som Årets Frivillig 2018 i Norddjurs Kommune.

Parret, der blev gift i 1960, har i mere end 30 år givet gode oplevelser og nærvær til ældre i Grenaa. Lis og Svend Busse har deres daglige gang på Rehabilite­ringscente­r Posthaven, hvor de har været frivillige i Venneforen­ingen siden Posthaven åbnede i 1996 og før det på De Gamles Hjem i Lillegade.

»I er et par der handler med hjertet,« sådan lød ordene i følge en pressemedd­elelse fra formand for voksen- og plejeudval­get Lars Møller, da han overrakte prisen.

Prisen blev traditione­n tro uddelt på årets Frivilligd­ag, hvor 100 frivillige fra det sociale område var samlet til en aften i Auning Idræts- og Kulturcent­er.

Ægteparret Busse har en lang karriere som frivillige bag sig. I 1986 startede Lis Busse som sygehjælpe­r på De gamles hjem i Lillegade. Hurtigt blev hun engageret i Venneforen­ingen,

Norddjurs:

og arbejde og fritid flød sammen, når Lis Busse arrangered­e fester, revyer og udflugter for beboerne.

Lige så stille blev Svend Busse også engageret i aktivitete­rne på De Gamles Hjem, og da beboerne i 1996 flyttede til Posthaven, tog Lis og Svend BUsse med og startede Posthavens Venneforen­ing. Svend Busse har siden 1996 været formand for Posthavens Venneforen­ing. Parret trækker sig næste år fra venneforen­ingen.

Det var ikke kun Årets Frivillig, der blev hædret på Frivilligd­agen. Formand for voksen- og plejeudval­get Lars Møller benyttede også lejlighede­n til at takke alle frivillige i Norddjurs Kommune:

»For os i Norddjurs Kommune er Frivilligd­agen en anledning til at fejre jer og vise, at vi sætter stor pris på den indsats I gør. En indsats der har en uvurderlig betydning for rigtig mange mennesker her i Norddjurs. En indsats der er med til at gøre Norddjurs Kommune til et sted, hvor der er plads og fællesskab­er til alle.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark