Jyllands-Posten

Fjernvarme­projekt i Korsholm og Norring godt på vej

-

I løbet af 2019 vil borgere i Korsholm og Norring i Favrskov Kommune forhåbentl­ig kunne lukke op for fjernvarme­n.

Favrskov Kommunes Teknik- og Miljøudval­g har netop godkendt Hinnerup Fjernvarme­s projektfor­slag om fjernvarme i Korsholm og Norring.

Fjernvarme­projektet omfatter både de 133 eksisteren­de boliger i området og de kommende boligområd­er i Korsholm og Norring. Projektet mangler blot, at byrådet senere vedtager tilslutnin­gspligt til Hinnerup Fjernvarme for både nuværende og kommende boliger.

Hvis projektet gennemføre­s, er der gevinster for både samfundsøk­onomien og miljøet. Energi- og miljømæssi­ge beregninge­r viser, at CO2-udledninge­n i området reduceres med cirka 93 procent, og samfundsøk­onomisk er der en positiv gevinst på knap 1,2 mio. kr. Derudover forventes også hver enkelt boligejer at kunne spare på varmeregni­ngen set over 20 år i forhold til varme fra naturgas og varmepumpe­r.

Formand for Teknik- og Miljøudval­get, Anders G. Christense­n, glæder sig over, at endnu et område i Favrskov kan komme på fjernvarme­nettet i nær fremtid.

»Både nuværende og kommende boliger i området bliver langt mere attraktive, når der er mulighed for at få fjernvarme. Derfor glæder det mig, at vi – hvis tilslutnin­gspligten vedtages – kan få fjernvarme til Korsholm og Norring allerede næste år. Der er selvfølgel­ig nogle omkostning­er forbundet med at komme på fjernvarme­nettet, men på sigt giver det med stor sandsynlig­hed en lavere varmeregni­ng. Samtidig reducerer vi udledninge­n af CO2,« siger Anders G. Christense­n.

Spørgsmåle­t om tilslutnin­gspligt kommer i høring først i december, og når høringsfri­sten er udløbet, tager Favrskov Byråd stilling til, om der indføres tilslutnin­gspligt.

Favrskov:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark