Jyllands-Posten

Trods debat og kritik: Nu er der lys på afdøde Per Kirkebys kunstværk

-

Er det o.k. at pynte et kunstværk med julepynt? Det spørgsmål har ulmet, efter at de handelsdri­vende i den nordjyske by Aars i sidste uge fik boret små huller i murværket på Per Kirkebys kunstværk ”Muren” for efterfølge­nde at pynte det med flere tusind LED-lys, fortæller DR Nordjyllan­d.

Kunst- og museumsfol­k skældte ud, og også flere politikere var oprevne over projektet. Men ved et møde med borgmester Per Bach Laursen (V) blev det besluttet at frede Handelssta­ndsforenin­gens projekt, og mens det var mørkt, blev julelyset testet.

»Jeg synes, det er ufatteligt smukt,« siger formanden for foreningen, Mogens Kristensen, der selv driver en vinforretn­ing i byen, til DR Nordjyllan­d.

Julelyset på ”Muren” er en del af en større øvelse, der handler om at gøre Aars med godt 8.000 ind-

Kunst:

byggere til en rigtig juleby til gavn for både de lokale og de gæster, der besøger byen. Den ambition er gledet lidt i baggrunden som følge af debatten, mener Mogens Kristensen.

»Jeg er ked at, at der er så mange, der har været negative, men jeg ved faktisk heller ikke, hvor mange det er. 95 pct. af dem, jeg taler med, synes, det er utrolig flot, men de 5 pct. råber meget højt på en meget hård måde,« siger han til DR.

»Vi er stolte af Per Kirkeby her i byen, men vi vil også gerne være en handelsby. Og vi skal altså leve af at handle,« siger Mogens Kristensen, der i øvrigt opfordrer folk til at komme til byen og se det, så de på egen hånd kan afgøre, om det pynter eller ej.

Fredag aften tændtes lyset på ”Muren” officielt. På torvet, hvor kunstværke­t er placeret, står i øvrigt et juletræ med 2.000 røde julekugler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark