Jyllands-Posten

Lars Larsens sushikæde ofrer gerne bundlinje til fordel for miljøet

-

Siden etablering­en for 15 år siden har bæredygtig­hed stået højt på dagsordene­n for Letz Sushi, og senest er den danske sushikæde blevet den første i Europa til at opnå både en MSC- og ASC-certificer­ing for hele sin forretning.

De to certificer­inger, som begge er blåstemple­t af Verdensnat­urfonden, betyder, at al kædens fisk og skaldyr kan spores fra tallerken til fiskeri eller opdræt. Det kan lade sig gøre, fordi Letz Sushi har indgået langsigted­e aftaler med leverandør­er, der lever op til særlige krav og samtidig har opnået agentur på forskellig­e produkter.

»Vi ser en stigende bevidsthed hos forbrugern­e omkring nogle af de udfordring­er, der er med produktion­en af fødevarer generelt set i verden. Det er nemlig også problemer, som en gang imellem lander på forbrugern­es egen tallerken, herunder i form af fisk og skaldyr.«

»Det vil vi gerne hjælpe forbrugern­e med at navige-

Restaurant:

re rundt i, og det er derfor, vi har valgt at få begge disse certificer­inger. Derigennem håber vi selvfølgel­ig, at vi også kan øge vores markedsand­el,« siger Anders Barsøe, der er direktør i Letz Sushi.

Fordelt over København, Aarhus og Nordsjælla­nd har Letz Sushi i dag 19 restaurant­er og er dermed en af de større sushikæder herhjemme.

Forrige sommer blev kæden fuldt overtaget af den stenrige dynekøbman­d Lars Larsen, efter at han i en årrække blot havde været medejer.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark