Jyllands-Posten

Kæmpe popstjerne til Aarhus

-

Han havde egentlig ladet sig pensionere. Men så alligevel ...

Popstjerne­n Phil Collins kunne ikke lade være. I det kommende år drager den 67-årige sanger ud på turnéen ”Not Dead Yet: Live 2019”, som rammer Ceres Park i Aarhus lørdag den 8. juni.

Med 100 mio. solgte albums i eget navn, nummer et-albums verden over og sange, der har været lydsporet i millioner af menneskers liv, er Phil Collins en legende, hvis arbejde har fået voksende anerkendel­se, da en ny generation af kunstnere har opdaget og er blevet inspireret af en utrolig karriere.

Som en af de mest succesfuld­e kunstnere i sin generation, med flere britiske top 40-singler end nogen anden kunstner fra 1980’erne, kom Phil Collins først og fremmest frem

Koncert:

som trommeslag­er og derefter som frontmand i Genesis.

Han fik sin solo-debut med 1981-albummet ”Face Value”, der indeholdt kæmpehitte­t ”In The Air Tonight”. Det blev efterfulgt af et ekstraordi­nært forløb som produktiv hitmager. Tre nummer ét-hits i England – ”Easy Lover”, ”You Can’t Hurry Love” og ”Against All Odds (Take A Look At Me Now)” – samt syv amerikansk­e nummer ét-placeringe­r og globale megahits, heriblandt ”One More Night”, ”Separate Lives”, ”Two Hearts”, ”Another Day In Paradise”, ”I Wish It Would Rain Down”, ”Both Sides Of The Story” og ”Dance Into The Light” for at nævne nogle få.

Billetsalg­et beynder fredag den 30. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmast­er.dk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark