Jyllands-Posten

Tre månesten fra sovjetisk rumrejse er blevet solgt for millioner

-

Tre små fragmenter af sten fra Månen blev torsdag solgt for 855.000 dollars – svarende til 5,6 mio. kr. – ved en auktion i New York. De såkaldte månesten blev bragt hjem fra Månen i forbindels­e med en ubemandet sovjetisk rummission i 1970.

Ifølge auktionshu­set Sotheby’s, der stod for salget, er stenene det eneste materiale fra Månen, som er i private hænder. Det var en anonym amerikansk samler, der torsdag sikrede sig de sjældne sten. En anden amerikansk samler havde sat stenene til salg. Han købte dem ved en auktion i 1993 for 442.500 dollars.

Der er tale om tre ultrasmå sten. De måler således mellem ca. 2x2 millimeter og ned til 1x1 millimeter.

De små fragmenter blev bragt til Jorden i forbindel-

Auktion:

se med den ubemandede Luna-16-mission. Her blev der boret et 35 cm dybt hul i Månens overflade, hvorfra der blev indsamlet prøver. De fleste øvrige prøver, der er taget på Månen, ejes stadig af dem, der indsamlede dem. Det drejer sig om USA’s Apollo-missioner 11 til 17 samt de sovjetiske Luna-16-, Luna-20og Luna-24-missioner.

Torsdagens køb i New York er langtfra første gang, at samlere betaler store summer for artefakter fra Månen. Bl.a. blev en lille taske, som den amerikansk­e astronaut Neil Armstrong havde med sig under månelandin­gen i 1969, sidste år solgt for 1,8 mio. dollars – i dag svarende til ca. 11,8 mio. kr. Den blev brugt til at bære materiale fra Månen og indeholdt stadig spor efter månestøv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark