Besøg i flygtningelejr i Afrika inspirerede til en klimabevidst jul

Mens intet tyder på en hvid jul i det danske land, er en grønnere version af festen måske på vej ind i flere hjem.

Et besøg i en ugandisk flygtningelejr er meget langt fra den flygtige sne, pyntede juletraeer og de mange gaver, der hvert år smelter taet sammen med den danske julehygge. Alligevel endte en tur fra Aalborg til Afrika med at vende decemberdagene på hovedet for den 16-årige gymnasieelev Nikoline Linnemann Prehn.

Det, hun oplevede i Uganda, var en lille bid af den sydsudanske borgerkrig, der allerede har forvandlet mere end to millioner mennesker til flygtninge og tvunget dem til at forlade hus, hjem og hjemland.

Tanken om, at endnu flere i fremtiden skal igennem samme tur og flygte ikke fra krig, men fra tørke, oversvømmelse og andre effekter af verdens voksende klimakrise, satte sig fast og blev siddende hele vejen hjem til Danmark.

Derfor bliver julen i år ikke, som den plejer for hendes familie. Forandringen begyndte med et økologisk juletrae.

»I fremtiden ser det jo ud til, at vi får enormt mange klimaflygtninge. At opleve de her mennesker, der må bryde livet op og flygte på den måde, satte tankerne i gang. Herhjemme forbruger vi jo mere og mere, bare fordi vi så gerne vil leve på en bestemt måde, men i processen er vi med til at ødelaegge andres liv langt vaek,« siger Nikoline Linnemann Prehn.

I 2017 blev ca. 18 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem på grund af ekstremt vejr ifølge det schweizisk-baserede internationale overvågningscenter for fordrevne mennesker, IDMC. Centeret anslår, at 11,8 millioner mennesker samme år måtte flygte fra krige og konflikter.

Klimabevidst jul

Til trods for klimakriser og global forurening er en mindre gave- og kødfuld version af julen stadig langt fra den danske norm. Men ønsket om at blive mere miljø- og klimabevidst i det daglige, og når familien mødes for at fejre, er en voksende tendens, ifølge Mogens Werge, der er CSR-ansvarlig i Dagrofa, en af Danmarks største dagligvarekoncerner, som bl.a. driver kaederne Spar og Meny.

Sidstnaevnte butikskaede hoppede i år på den grønne bølge og udgav guiden ’Opskriften på vegansk jul.’

»Vi kan både aflaese i det, vi saelger, og i tidsånden, at der er en voksende gruppe mennesker, som ønsker at tage større miljø- og klimahensyn. Det er en staerkt stigende tendens, at folk omsaetter erkendelsen af verdens klimaproblemer til at handle på en anden måde. Også op til jul,« siger han uden at saette nøjagtige tal på den stigende interesse for veganske og vegetariske produkter.

»Men rigtig mange holder stadig traditionel jul. Der er meget, meget langt til, at majoriteten bytter flaeskestegen ud med vegansk eller vegetarisk. Vi kan til gengaeld dagligt aflaese, at folk spiser mindre kød.«

Gaver for 12,2 mia.

Selvom den grønne samvittighed vokser hos danskerne, der i en ny Norstat-måling foretaget for Jyllands-Posten har peget på klima- og miljøpolitik som et af de mest afgørende områder for stemmeafgivning ved naeste års folketingsvalg, stiger vores juleforbrug stadig stødt. Og i år slår det alle rekorder, ifølge Dansk Erhverv.

14,4 mia. kr. anslår erhvervsorganisationen, at danskerne i år vil bruge på julehandel – gaver, mad, lys, traeer og pynt – det er 0,7 mia. kr. mere end året før. Julegaverne er uden sammenligning den største udgift i decemberdagene. Dem bruger vi 12,2 mia. kr. på. Så nogle kan godt glaede sig.

Årets rekordforbrug skyldes ifølge Dansk Erhverv den lave ledighed, rekordhøj beskaeftigelse og stigende realløn.

»Noget pjat«

Bedsteforaeldre i 70’erne er lidt svaerere at overtale til grøn jul end foraeldre og søskende, fortaeller Nikoline Linnemann Prehn:

»De synes lidt, at det er noget pjat«.

»Vi kommer til at lave noget vegetarisk julemad, men det er lidt svaert, når vi holder juleaften med min mormor og morfar. De har levet med andre traditioner, så de kommer også med noget mere traditionelt. Det er et kompromis, men jeg prøver bare at gøre det lidt bedre for klimaet,« siger hun og fortsaetter:

»Når mine bedsteforaeldre ser billeder fra Uganda, eller vi ser TV Avisen og snakker om flygtninge, så kan de godt forstå, hvorfor jeg gør det.«

Nøgleingrediensen i hendes opskrift på en grøn jul uden familiekonflikter er ”snakken”.

»Det er jo et brud med traditioner. Man er nødt til at få talt om, hvad man gør med gaverne og maden, så man undgår familiekonflikter. Mine foraeldre hoppede med på vognen, og det gjorde det nemmere, men man skal jo passe på med at virke for hellig og frelst, for så kan det vaere meget svaert for andre at se det gode i det,« siger hun.

Grøn jul, det’ cool?

Et andet råd fra Torben Chrintz lyder at give oplevelser – så laenge de ikke starter i en flyver – frem for klassiske gaver. Det forsøger Nikoline Linnemann Prehn og hendes familie i år at tage til sig.

»Vi har lavet den her regel om at give oplevelser frem for traditionelle gaver. Jeg ønsker mig brugte ting, koncertbilletter, ture og andre oplevelser.«

Konceptet har også bredt sig på hendes gymnasium, Aalborg Katedralskole.

»Jeg maerker en stemning for at aendre sig til det bedre. Det er blevet lidt mere cool at holde genbrugsjul for unge. De fleste tillaegger jo heller ikke julen religiøs vaerdi laengere, men hvorfor ikke forsøge at gøre noget godt alligevel?«

FOTO: RENE SCHÜTZE Maja, Oskar, Liva og Nikoline Linnemann Prehn har i år besluttet, at julen skal vaere grønnere. Det betyder økologisk juletrae, vegetarmad og faerre almindelige gaver. Trenden er ved at brede sig i Danmark, lyder det fra Dagrofa og den grønne taenketank Concito. Alligevel julehandles der som aldrig før.