Marokko har et problem med ”hellige krigere”

Marokko har vaeret forskånet for terrorangreb i årevis. Men hjemvendte jihadister, der har vaeret i krig for Islamisk Stat, er et voksende problem.

Marokko anses normalt for at vaere et sikkert rejsemål for turister. Drab på udlaendinge er ekstremt sjaeldne, og det seneste terrorangreb fandt sted i 2011, da 17 personer blev draebt af en bombe på en restaurant i Marrakesh.

Men onsdag meddelte de marokkanske myndigheder, at mordene på den danske kvinde Louisa Vesterager Jespersen og den norske kvinde Maren Ueland betragtes som en terrorhandling. De fire mistaenkte har ifølge marokkanske medier forbindelse til terrorgruppen Islamisk Stat (IS), og én af dem er angiveligt tidligere dømt for terrorrelateret kriminalitet.

Forbindelsen til IS er imidlertid endnu ikke dokumenteret, siger den marokkanske terrorekspert Mohammed Masbah, som er direktør for Moroccan Institute for Policy Analysis i Rabat. Og hvis der er tale om en terrorhandling, er det efter al sandsynlighed en såkaldt enlig ulv, der har handlet på egen hånd, mener han:

»Jeg tror ikke, at der er tale om et organiseret terrorangreb fra Islamisk Stat. Islamisk Stat har aldrig fået fodfaeste i Marokko. Vi er det eneste land i Nordafrika og Mellemøsten, der ikke er blevet angrebet af Islamisk Stat siden 2011.«

1.600 drog på jihad

Men Marokko har et voksende problem med radikalisering af de unge, fastslår han. Og det haenger sammen med de mindst 1.600 marokkanere, der i årene fra 2011 til 2016 rejste til Syrien, Irak og Libyen for at gå i ”hellig krig” for Islamisk Stat.

I forhold til befolkningens størrelse er det mange gange flere end i eksempelvis nabolandet Algeriet.

I begyndelsen vendte myndighederne det blinde øje til. Men da det gik op for dem, at de unge jihadister en dag kunne vende hjem som fuldbårne terrorister, optrappedes terrorindsatsen markant.

Det resulterede bl.a. i oprettelsen af Marokkos svar på FBI, det såkaldte Centralbureau for Retslige Efterforskninger (BCIJ) i 2015, samt en ny terrorlov. Og lige siden har BCIJ slået hårdt ned på hjemvendte IS-krigere.

Ifølge Mohammed Masbah er omkring 200 af dem blevet arresteret, og typisk er de blevet idømt omkring fire års faengsel:

»Problemet er, at der ikke er nogen som helst rehabilitering i faengslerne. Og nu begynder de at blive løsladt. Men når de vender tilbage til samfundet, er de stadig terrorister.«

Alligevel understreger han, at de marokkanske myndigheder er saerdeles effektive, når det kommer til terrorbekaempelse. BCIJ har således opsporet og optraevlet 57 »militante celler« i løbet af de seneste tre år, inklusive otte i 2018.

De har også fået ram på en raekke rekrutteringsnetvaerk og har faengslet mindst 500 unge, som forsøgte at rejse ud for at tilslutte sig IS eller lignende militante grupper.

»Men terrorbekaempelse er langt mere komplekst end blot at smide folk i faengsel,« siger Mohammed Masbah.

Styr på situationen

Marokko arbejder taet sammen med Europa og USA om terrorbekaempelse, og ifølge Mohammed Masbah er det marokkanske efterretningsvaesen en vaerdifuld kilde til viden om internationale terrornetvaerk.

Seniorforsker Rasmus Boserup ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er enig i, at de marokkanske myndigheder tilsyneladende har godt styr på situationen.

»Nu kan vi selvfølgelig ikke vide, om drabene på de to unge kvinder er begyndelsen på noget nyt. Men militant islamisme har aldrig vaeret et alvorligt problem i Marokko. Det eksisterer, ja, men det er marginalt,« siger han.

»Når det gaelder diasporaterrorisme (terror uden for Marokko, red.), er marokkanerne til gengaeld klart overrepraesenteret. I Syrien, Irak og Libyen og ligeledes i Europa. Det er påfaldende.«

Eksempelvis var det to marokkanere, der stod bag angrebet ved London Bridge i 2017, og en marokkaner, der samme år pløjede sin varevogn ind i folkemaengden på Ramblaen i Barcelona.

I Danmark har vi Sam Mansour, også kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”, som to gange er blevet dømt for at opfordre til terror. Han har mistet sit danske statsborgerskab og er blevet udvist af Danmark for bestandig, men befinder sig stadig i landet, fordi en hjemsendelsesaftale ikke er forhandlet på plads med Marokko.