Kraenkelser til debat: Er et konfliktråd vejen frem?
Københavns Universitet åbnede torsdag dørene til en intern debat om kraenkende adfaerd og retningslinjer.
Der var forslag om et såkaldt mangfoldighedscertifikat til undervisere og ledelse, og der var historien om studerende, der fandt statistikker om maend og kvinder for upassende med tanke på dem, der ikke kunne identificere sig som mand og kvinde.
Diskussionen om kraenkende adfaerd og Københavns Universitets (KU) retningslinjer på området nåede vidt omkring, da knap 200 studerende og undervisere torsdag var mødt op til et internt debatmøde.
At det var et ømtåleligt emne, der var blevet lagt ind i skemaet kort før juleferien, blev understreget af, at der ikke måtte citeres eller fotograferes fra debatmødet, medmindre de pågaeldende havde godkendt det. Der skulle med andre ord vaere mulighed for at komme med sit synspunkt uden at havne i avisen.
Dagen forinden var Copenhagen Business School (CBS) havnet i en mediestorm, da det kom frem i Kristeligt Dagblad, at en brun, kvindelig postdoc havde følt sig kraenket over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige,” som efterfølgende ikke laengere blev sunget på CBS. KU har også vaeret igennem møllen.
I sidste uge beskrev Weekendavisen en sag om en lektor, der havde fået en anonym klage for blandt andet at have udtalt sig racistisk og nedsaettende om kvinder. Andre studerende havde forsvaret lektoren og beklaget sig over et »hypersensitivt miljø« på studieholdet.
Sagen fik kritikere til at pege på universitetets retningslinjer for kraenkende adfaerd som en mulig forhindring for den frie undervisning, fordi de, ifølge kritikere, åbner op for, at sensitive elever får mulighed for at styre, hvad der sker i undervisningen.
Følsomme studerende
Lektor Jes Søe Pedersen var en af de fremmødte. Han havde taget et aktuelt eksempel med fra en kollega. Nogle studerende havde fundet det upassende at bruge eksempler i undervisningen i statistik med maend og kvinder. Årsagen var, at de studerende, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, kan føle sig stødt. Sagen blev ikke en klagesag, men viser ifølge Jes Søe Pedersen en tendens:
»Jeg taenker, det er et udtryk for, at der er en generel stor følsomhed blandt studerende, som er et udtryk for strømninger i tiden,« siger lektoren, som ellers kalder de studerende for meget konstruktive.
»Jeg så gerne, at universitetet gik ind og italesatte, at det godt kunne vaere, at man her kommer til at opleve noget, som måske er ubehageligt,« siger Jes Søe Pedersen.
Mangfoldighedscertifikat
Hilda Rømer Christensen, lektor på Sociologisk Institut og leder af koordinationen for kønsforskning, foreslog omvendt, at ledelsen og de ansatte skulle kunne tage et »mangfoldighedscertifikat« og blive bedre til at møde udviklingen i samfundet:
»Det skal vaere et tilbud om at udvikle sig og komme på højde med det, der foregår i samfundet, mere end en løftet pegefinger. Det drejer sig om at få gang i en mere etisk proces om, hvordan man omgås hinanden på universitetet. Det drejer sig om emner som køn, etnicitet, seksualitet og alder.«
Hilda Rømer Christensen mener, at f.eks. transkønnede sagtens kunne komme ind som en kategori i biologi.
Mødet var ført an af et debatpanel med blandt andre Thomas Brudholm, lektor på Institut for Tvaerkulturelle og Regionale Studier, der tidligere har udtalt sig kritisk om KU’s retningslinjer.
Han foreslog konkret et konfliktråd:
»I mange sager handler det om forskellige forståelser eller fordomsfuldhed, som de involverede måske slet ikke er bevidst om. I det øjeblik, de blev det, ville de måske sige ”nåh ja, det er måske også fjollet”. Den mulighed skal vi give, men den fjerner vi, hvis vi har en retningslinje, hvor det med det samme kører op i nultolerance.«
Medieblaest
En anden i panelet var Amanda Büchert, formand i Studenterrådet. Hun mener, at kraenkelsesdebatten på universitetet er blevet blaest alt for meget op i medierne. Hun er åben over for at aendre i retningslinjerne, som hun ellers kalder en god sikkerhed for, at der bliver fulgt op på de oplevelser, som studerende henvender sig med.
»Hvis der opstår tvivl om, hvad reglerne skal og gør, så er det klart, at man bør overveje, om de skal praeciseres.«