»Donald har ret, og jeg er generelt enig med ham«
Vladimir Putin beskylder Vesten for at spaende ben for Ruslands udvikling. På et maratonpressemøde advarede praesidenten om faren for en atomkrig, men støttede Donald Trumps beslutning om at forlade Syrien.
USA’s praesident, Donald Trump, der er under staerk kritik både i USA og fra allierede, fik et klap på skulderen fra sin russiske kollega for beslutningen om at traekke de amerikanske tropper tilbage fra Syrien.
»Donald har ret, og jeg er generelt enig med ham. Jeg har også tidligere sagt, at vi har opnået betydelige fremskridt i kampen mod terror, og vi har givet Islamisk Stat alvorlige øretaever. Men der er en fare for, at disse grupper flytter til nabolande eller til Afghanistan eller andre lande,« sagde Vladimir Putin torsdag på sit årlige maratonpressemøde i Moskva.
Ifølge den russiske leder er det den rigtige beslutning, selv om han udtrykte skepsis over, hvorvidt tilbagetraekningen faktisk vil ske. USA har stadig tropper i Afghanistan efter 17 år og mange erklaeringer om, at de vil blive trukket hjem.
»Vi har endnu ikke set tegn på, at de traekker sig ud,« sagde han med en tilføjelse om, at amerikanerne er i Syrien illegalt, fordi de i modsaetning til Rusland ikke har fået en invitation fra den syriske hersker, Bashar alAssad.
Pressemødet lige op til jul er et tilløbsstykke af de helt store, og det varer normalt flere timer med en rekord på fire timer og 40 minutter.
I år var 1.702 journalister akkrediteret for at høre Putin gøre status over, hvor Rusland og verden står lige nu. Mange af dem i fantasifulde udklaedninger eller med skilte for at gøre sig bemaerket nok til at stille et spørgsmål.
Mange spørgsmål om lokale emner i alle kroge af det enorme land gav Putin muligheden for at spille rollen som landsfaderen, der har svar på alt og nok skal sørge for, at det hele løser sig.
Men praesidenten mødte også en raekke kritiske spørgsmål, navnlig om Ruslands annektering af Krimhalvøen, støtten til separatister i Ukraine, forgiftningen af dobbeltagenten Sergej Skripal i England og Ruslands indblanding i valg i adskillige lande, hvilket alt sammen har udløst økonomiske sanktioner mod Rusland.
Faren for atomkrig
Skal man tro Putin, er det hele led i en vestlig sammensvaergelse, der har til formål at bremse Ruslands udvikling og tilbagevenden til fordums styrke.
»Hvis der ikke havde vaeret Skripal-sagen, ville de have fundet på noget andet. Målet er enkelt. De vil bremse Ruslands udvikling for at spaende ben for en mulig konkurrent.«
Den russiske praesident beskyldte Vesten for hykleri. Skripal er i live, men sagen udløste sanktioner, mens mordet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi ikke fik konsekvenser.
Putin advarede Vesten og navnlig USA mod at gå for langt, fordi det i vaerste fald kan kaste verden ud i en atomkrig.
»Det er bekymrende, at faren for en atomeskalation underdrives som noget, der ikke kan ske,« sagde Putin og kaldte risikoen for en konflikt, der kan føre til »en kollaps af hele vores civilisation og planet«, for reel.
Han gav USA skylden for, at hele det etablerede våbenkontrolog nedrustningssystem er i faerd med at bryde sammen, fordi USA traekker sig ud af eksisterende aftaler, senest INF-aftalen om forbud mod mellemdistanceraketter.
»Det kan føre til et nyt våbenkapløb,« advarede Putin og erklaerede sig bekymret over, hvad der vil ske, hvis Nato placerer mellemdistanceraketter i Europa.
»Der er en tendens blandt nogle militaerfolk til at saenke taersklen for, hvornår man kan bruge taktiske atomvåben. Det kan føre til en global katastrofe,« understregede Putin.
Praesidenten sluttede dog sit svar med en understregning af, at han stadig tror på, at menneskeheden har sund fornuft nok til at undgå en katastrofe.
Det er bekymrende, at faren for en atomeskalation underdrives som noget, der ikke kan ske. Vladimir Putin, Ruslands praesident
Håb for de giftemodne
Samme logik om Ukraine, hvor også den seneste optrapning af konflikten, da den russiske flåde skød på og opbragte ukrainske kanonbåde i det Asovske Hav, var resultatet af en provokation fra Ukraines praesident, Petro Porosjenko, hvis eneste mål er at øge sine chancer for at blive genvalgt naeste forår.
Putin advarede, at konflikten mellem Ukraine og Rusland vil vare ved, så laenge magthaverne i Kiev hader Rusland, og så laenge de forsøger at rive russere og ukrainere fra hinanden.
Pressemødet afrundede et vanskeligt år for Putin, der på hjemmebane har vaeret under kritik for en pensionsreform og for et fald i levestandarden. Men Putin slog det hen og lød naermest som et økonomisk opslagsvaerk, da han indledte mødet med at fortaelle, at russisk økonomi har det godt, og at gode år med høj vaekst venter lige om hjørnet. Rusland agter at genindtage sin position som verdens femtestørste økonomi fra sin nuvaerende 12.plads.
Endelig efterlod den 66årige Putin, der ofte på billeder giver den som machomand i bar overkrop, et lille håb for kvindelige fans. Som enhver anstaendig og aerlig mand vil han nok gifte sig en dag, sagde praesidenten.