Sammenbrudt motorvejsbro har gjort endnu flere familier hjemløse
Beboerne under det, der engang var en bro i Genova, må indstille sig på at holde jul i byggerod. Mere end tre måneder efter, at den gigantiske motorvejsbro kollapsede og kostede 43 mennesker livet, er fremtiden uvis for de mennesker, som boede i Via Fillak under den godt en kilometer lange bro.
Mens billeder af fastklemte biler og nedstyrtede brostykker er gået verden rundt, har der vaeret mindre opmaerksomhed om de mennesker, som boede i det kvarter, der lå direkte under broen. For dem er der, som ugebladet Donna Moderna skriver, en tid før og efter motorvejsbroens kollaps.
Beboerne var ikke en del af Genovas jetset. Boligblokkene under broen opstod som et jernbanearbejderkvarter i 1960’erne, og sådan forblev det, selv om lejlighederne er blevet til ejerboliger, som flere beboere stadig betaler af på. Francesco Martinello fortaeller, at i nogle tilfaelde har bankerne sat afbetalingen i bero, selv betaler han stadig af på gaelden for en lejlighed, som er forsvundet under betonbrokkerne.
»Taenk sig, jeg manglede bare tre år for at have betalt lånet ud,« siger han.
Efter broens kollaps blev beboerne evakueret, og det med en hast, som gjorde, at de kun nåede at tage få ejendele med sig.
»Ikke engang min vielsesring,« konstaterer Domenico Greco, som Donna Moderna har talt med. En anden, Egle Parodi, nåede at kaste nogle smykker, familiefotos og lidt tøj i kufferten, inden hun i hast måtte forlade sit hjem.
Faelles for de 266 familier, som blev hjemløse den augustdag, da broen brasede sammen, er, at de ikke har råd til at skabe sig et nyt hjem i Genova.
»Hvor vil I have, at jeg skal tage hen? Centrum er for dyrt,« siger en håndvaerker, som har boet 39 år under motorvejsbroen. Eller »vores bro«, som han kalder den store bro, som ingeniør Riccardo Morandi konstruerede i 1963.
Morandi-broen var en del af deres hjem, og lyden fra motorvejen lydsporet til deres liv. Tre måneder efter broens kollaps ventede de stadig tålmodigt på en afgørelse om deres fremtid. Sammenstyrtningen udløste straks en debat om ansvar, manglende ansvar, advarsler og forsømmelser i famlen efter at få svar på spørgsmålet: Hvordan kunne det gå til, at en så stor bro og vigtig faerdselsåre i havnebyen Genova på naesten et splitsekund brasede sammen?
Og ikke mindst, hvem skal betale for oprydning og genopbygning?
Først på dag 91, den 14. november, vedtog senatet den lov, som skal danne grundlag for dels at fjerne brokkerne, dels at genopbygge broen. Med i pakken er, at 8 af 11 boligblokke under broen skal fjernes.
Ny bro af Renzo Piano
Hvor lang tid det vil tage at bygge den nye bro, er et af de spørgsmål, som fortsat diskuteres i Italien, hvor ofre for naturkatastrofer som jordskaelv har erfaring med, at en genopbygning af ødelagte områder kan tage adskillige år.
Genovas borgmester, Marco Bucci, siger til det italienske dagblad La Repubblica, at det vil tage et år at opføre det forslag, som nu er vedtaget: Ni måneder vil gå med at bygge broen, tre med at afprøve den.
Det bliver Genovas berømte bysbarn, arkitekten Renzo Piano, som skal stå for det nye byggeri. Han har tidligere advaret mod at forhaste sig og foreslået at satse på et enestående vaerk, som ikke mindst er langtidsholdbart.
»En bro skal holde i 1.000 år,« har Renzo Piano udtalt til designmagasinet Dezeen.
Til dagbladet La Repubblica siger han, at den nye bro bliver smuk som Genova selv.
Den nye bro bliver forsynet med 43 lanterner, en for hvert dødsoffer. Bevidst undgår man brug af kabler for ikke dagligt at minde Genovas beboere om ulykken. Den er budgetteret til at koste 202 mio. euro. Bygherre bliver det italienske entreprenørselskab Fincantieri. Det italienske motorvejskonsortium Autostrade, som stod for den gamle bro, er skrevet helt ud af billedet, efter at selskabet er udråbt som ansvarlig for dårlig vedligeholdelse og dermed at baere en del af ansvaret for den alvorlige ulykke. Lederen af Femstjernebevaegelsen, Italiens vicepremierminister Luigi Di Maio, har erklaeret sig godt tilfreds med det nye valg:
»Vi lovede at holde Autostrade ude. Sådan er det,« har han skrevet på Facebook.
Riccardo Morandis gamle bro holdt i 51 år og var 4 år undervejs. Da den blev indviet i 1967, stod den som et funklende symbol på, at Italien var ved at rejse sig efter Anden Verdenskrig. Økonomien og industrien blomstrede – isaer i det nordlige Italien, hvor Genova ligger.
Borgmesteren håber, at målet om, at en ny bro er klar inden julen i 2019, kan holdes, men erkender også, at der er forhindringer på vejen. En af de større er, at fjernelsen af murbrokkerne og resterne af broen kan vise sig så kompliceret og langvarig, at det kan få hele tidsplanen til at skride.
Borgmesteren beklager, at processen allerede blev trukket i langdrag under lange politiske forhandlinger i parlamentet i Rom, men glaeder sig samtidig over, at der er afsat 1,2 mia. euro til nedbrydning, genopbygning og til genhusning af de hjemløse. En del af pengene skal betales af Autostrade, som de italienske myndigheder forsøger at fastholde på ansvaret.
Årsagen til at den gamle Morandi-bro kunne bryde sammen med så fatale følger, efterforskes stadig. Undersøgelseskommissionen udgav en rapport i september og peger på tre mulige scenarier, to af dem opererer med, at kollapset begyndte på selve vejen, og det tredje med, at et af kablerne gav efter.
Mens tiden går, stiger udgifterne efter sammenbruddet. I november regnede La Repubblica på, hvad det koster alene i ekstra transport, fordi lastbiler med valnødder fra Grenoble ikke laengere kan køre gennem Genova. Hver lastbil skal regne med ekstra 70 euro i benzin, fordi der skal køres en omvej på 159 kilometer for at nå frem til Firenze eller Rom plus en anslået pris på endnu 50 euro for hver time, den holder i kø, skriver avisen.
Hertil kommer de omveje, som Genovas egne indbyggere må begive sig ud på.
Under den kollapsede motorvejsbro i Genova boede der mennesker. Beboerne i arbejderkvarteret kaldte den »vores bro«. Støjen fra motorvejen var lydsporet til deres liv.