Drama og bevaegelse udgør et stort potentiale for folkeskolen, men udnyttes alt for lidt
Louise Stenstrup direktør i Dansk Teater
En ny rapport fra Undervisningsministeriet, som blev omtalt i Jyllands-Posten forleden, viser, at folkeskolereformen på en raekke områder ikke har haft den ønskede effekt bl.a. i forhold til at styrke elevernes laeseevner, at løfte saerligt de fagligt svagere elever, samt at ”åben skole” ikke har virket efter hensigten.
Der er mange forklaringer på, hvorfor reformen fra 2014 ikke har haft den ønskede effekt. Men én af årsagerne til, at folkeskolereformen har fejlet, kan bl.a. vaere, at der ikke i tilstraekkelig grad har vaeret fokus på elementer som bl.a. drama og bevaegelse, som kan vaere med til at styrke både laereres og elevers kompetencer og evner til kunne reflektere, tilegne sig og bearbejde viden.
Et treårigt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Aarhus Teater om anvendelsen af en teaterfaglig tilgang i danskundervisningen viser bl.a., at den teaterfaglige tilgang til tekstarbejde styrker elevernes laeseforståelse og laeseengagement.
Samtidig med at brugen af drama og bevaegelse i undervisningen har vist sig at have et stort potentiale i at kunne inddrage og løfte saerligt de fagligt svagere elever, bl.a. fordi de oplever på nye måder at kunne blive en del af faellesskabet ved at kunne anvende kropslige kommunikationsformer.
Reformen havde netop som formål bl.a. at løfte de svageste faglige elever i danskundervisningen. Og her er det ikke tilstraekkeligt blot at fokusere på understøttende undervisning. Derimod kraever det, at andre undervisningsmetoder som f.eks. bevaegelse og drama tages i brug og inddrages mere i undervisningen.
Gennem samarbejdet med Aarhus Teater har laererne fået redskaber til at inkludere sprogligt svage elever og kan give dem legitimitet til at deltage i danskfaget. Det understøttes også af forskning fra Storbritannien, hvor et treårigt forskningsprojekt bl.a. viser, at brugen af drama i undervisningen ikke blot har styrket elevernes selvvaerd, men også deres laese- og lytteevner.
I en tid da vi ønsker, at elever rustes til at kunne innovere, skabe udvikling og ikke mindst kunne reflektere, er der ingen hverken logiske eller faglige forklaringer på, at drama og bevaegelse fylder så lidt i undervisningen og ikke er blevet prioriteret i skolereformen.
Drama og bevaegelse, som et studie fra OECD også viser, udstyrer eleverne netop med faerdigheder som f.eks. evnen til at praesentere, reflektere og innovere, som de skal kunne gøre brug af på et moderne arbejdsmarked, uanset hvilken fremtidig karrierevej de måtte gå.
Også når det gaelder ”åben skole”, der har til formål at inddrage det omgivende samfund i elevernes laering, eksisterer der en raekke problemstillinger. Udvalget i, hvad skolerne i ”åben skole”-samarbejdet kan beskaeftige sig med, spaender i dag fra alt lige fra virksomhedsbesøg, foreningsarbejde, besøg i den lokale spejderforening til samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner som teatre, museer og biblioteker.
Det har i en raekke tilfaelde betydet, at skolerne vaelger de tilbud, der er gratis, og hvor kvaliteten og det laeringsmaessige udbytte derfor også bliver af varierende karakter.
Et laengerevarende samarbejdsprojekt mellem teatre og skoler i London, hvor folkeskoleelever tilbydes teaterforestilling som en del af undervisningen, viser, at 87 pct. af laererne oplever, at skoleeleverne gennem teateroplevelserne har forbedret deres faglige evner.
En konklusion, der ligeledes understøttes af The National Foundation for Educational Research, som peger på, at teateroplevelserne har givet eleverne et større ordforråd og styrket både deres skriftlige evner såvel som deres evner i problemløsning, refleksion og teamarbejde.
Hvis målet er, at den danske folkeskole skal kunne udklaekke robuste og innovative unge, som kan begå sig på et dynamisk og moderne arbejdsmarked, hvor det at kunne praesentere, innovere og reflektere spiller en stadig større rolle, er det afgørende, at drama og bevaegelse styrkes i justeringerne af folkeskolereformen.