Man binder os på mund og hånd

Så har den fra USA importerede kraenkelseskultur slået til igen, og det lader til, at den har saerligt frugtbar grobund i de akademiske cirkler. Denne gang på CBS, hvor viceinstitutleder Mads Mordhorst har beklaget over for en kraenket mørkhåret kvinde, at de dristede sig til at synge ”Den danske sang er en ung blond pige” som morgensang.

Jeg har kastet et blik i højskolesangbogen, og der bliver vist et gevaldigt arbejde for sangbogsudvalget med den nye udgave, der er på vej. Det er faktisk svaert at finde sange, som ingen har grund til at blive kraenket over. Alle salmerne er naturligvis en hån mod ateisterne, alle arbejdersangene en fornaermelse mod arbejdsgiverne, alle faedrelandssangene en kraenkelse af resten af verden osv.

Her er blot et par af de vaerste eksempler. Nr. 504: »Jeg baerer med smil min byrde, jeg drager med sang mit laes«. Hvad pokker! Et er, at vi lønmodtagere bliver groft udnyttet af arbejdsgiverne, skal vi nu både smile og lovsynge det? Nr. 129: »Jeg ejer både mark og eng, og det er dansk natur«. Her må Dansk Naturfredningsforening vist på banen.

Nr. 360: »Jyden han er staerk å sej« – staerkt ekskluderende for resten af landet og de jyder, der ikke føler sådan (de er dog heldigvis få). Nr. 272: »Bedstefar, tag dine taender på« – bedstefar har tydeligvis vaeret udsat for manglende tandpleje, men ligefrem at blive gjort nar ad.

Nr. 488: »Den gang jeg drog af sted« – en sang, der ligefrem kalder på en udenrigspolitisk krise med naboen i syd – uha, uha, den skal vist hemmeligstemples. Måske er det sikreste, at vi stopper med at skrive, digte og synge. »Man binder os på mund og hånd«.