Sneloppe-romance i vejkanten – vinteren er højsaeson
Sneloppen er et maerkeligt vaesen, og den er helt sikkert vaerd at bruge tid på at finde. Og det er slet ikke så svaert.
lang og iskold optagedag endelig fandt en sneloppe, dette lille krapyl, som med sine store øjne vader rundt på sneen for at møde eventuelle partnere. Det var dén, vi var på jagt efter, men jagten var trukket ud.
Det var nemlig alt for koldt; temperaturen skal op over frysepunktet, før snelopperne bliver aktive. At få den i søgeren sidst på dagen var magisk, og jeg råbte meget, meget højt.
»Googl sneloppe«.
Snelopper er som udgangspunkt ikke sjaeldne, men de stiller det lille krav til levestedet, at der helst skal vaere mos af en bestemt beskaffenhed. Mosser indeholder et avanceret batteri af kemikalier, som både dufter afskraekkende, smager elendigt og er ekstremt svaere at nedbryde, men sneloppen er en af de eneste organismer, der har gjort det til sit speciale at aede mos.
Finder man en stor bestand af den mos, der hedder hårspidset jomfruhår, er der tilsvarende stor sandsynlighed for også at møde sneloppen.
Problemet er blot, at den er umådelig svaer at få at se. Nede i vegetationen er der ingen, der laegger maerke til et 3 mm langt dyr, der hopper rundt.
Men har man først fået sneloppen ud i det åbne (eller på sneen), afsløres et maerkeligt vaesen, som umiddelbart kan vaere vanskelig at placere i insekternes stamtrae. Sneloppen tilhører nemlig skorpionfluerne, som er en lille eksklusiv familie af insekter.
De fleste har nok mødt de store og lidt kluntede ”aegte” skorpionfluer, der