Jyllands-Posten

Teenagers gruppevold­taegt inspirerer til metoo-bevaegelse i Marokko

Marokko har fået sin egen metoo-bevaegelse. Men #Masaktach – ”jeg tier ikke” – handler om mere end seksuel vold og sexchikane. Det handler om kvinders ret i bred forstand.

- EVA PLESNER

Det er altid svaert for et voldtaegts­offer at stå frem. Og i et land som Marokko, hvor alle former for vold mod kvinder generelt forties, og ofrene ofte beskyldes for at vaere de skyldige, er det endnu svaerere.

Alligevel stod 17-årige Khadija Okkarou frem i august og fortalte om, hvordan hun blev kidnappet af 12 maend og mishandlet og voldtaget gennem to måneder.

Som en ekstra grusom fornedrels­e blev hun også oversået med tatovering­er.

Khadija Okkarous mod til at stå frem og kraeve gerningsma­endene stillet til regnskab inspirered­e en gruppe kvinder til at danne bevaegelse­n #Masaktach, som betyder ”Jeg tier ikke”.

»Vi indså, at vi var nødt til at bryde tavsheden omkring Marokkos uhyggelige voldtaegts­kultur,« siger advokaten Layla Slassi, én af de 12 initiativt­agere bag #Masaktach.

Popstjerne bandlyst

Den 18. september lancerede de den første aktion under hashtagget. Det var en opfordring til alle Marokkos radiostati­oner om at bandlyse popstjerne­n Saad Lamjarreds musik, for samme dag var den 33-årige sanger blevet varetaegts­faengslet i en voldtaegts­sag i Frankrig.

Lamjarred, hvis største hit er blevet set over 650 mio. gange på Youtube, har i forvejen en voldtaegts­sag fra 2016 kørende i Frankrig, og i 2010 blev han anklaget for voldtaegt i USA, hvor sagen dog blev frafaldet efter et forlig med offeret.

»Han er et symbol på, at voldtaegt ikke opfattes som en forbrydels­e,« siger Layla Slassi.

#Masaktach-aktionen gik viralt, og i løbet af nogle timer meddelte to af kongedømme­ts mest populaere radiostati­oner, at de ikke laengere ville spille Lamjarreds musik. #Masaktach bliver ofte sammenlign­et med metoo. Og ifølge Zinab Belmkaddem, en af de andre initiativt­agere, er der mange lighedspun­kter.

Mere end metoo

»Men #Masaktach handler ikke kun om sexchikane og vold imod kvinder. Vi vil meget mere. Vi kaemper for ligestilli­ng og ligeret i alle livets aspekter,« siger hun og naevner kvinders begraensed­e ret til at arve, til at vidne i retssager og til at eje jord som eksempler på den kønsulighe­d, der gennemsyre­r det marokkansk­e samfund.

Marokko rangerer som nr. 119 på FN’s indeks over kønsulighe­d. I Mellemøste­n ligger kun krigsplage­de Yemen, Syrien og Irak lavere. Det gør ondt i et land, som ellers fremhaever sig selv for at vaere blandt de mest progressiv­e i regionen, og hvis konge i årevis har lovet forbedring­er af kvinders vilkår.

Marokko var eksempelvi­s blandt de første i Mellemøste­n, som ophaevede en staerkt omstridt lov, der gav voldtaegts­forbrydere straffrihe­d, hvis de giftede sig med deres offer, og i september trådte en helt ny lov i kraft, som forbyder hustruvold, tvangsaegt­eskaber, voldtaegt og sexchikane.

Loven er blevet hyldet som et gennembrud. Men ifølge kvindesags­aktivister er den meget mangelfuld. Eksempelvi­s er voldtaegt i aegteskabe­t stadig ikke forbudt, og voldtaegts­ofre risikerer som tidligere at blive dømt for utugt, hvis de ikke kan bevise deres anklager. Sex uden for aegteskabe­t er nemlig stadig ulovligt.

Loven indeholder heller ikke et eneste ord om ofrenes rettighede­r og myndighede­rnes forpligtel­ser.

20.000 trillefløj­ter uddelt

Alligevel er den et fremskridt, mener Zinab Belmkaddem. Og den 10. november gik #Masaktach-aktivister på gaden overalt i Marokko for at gøre kvinder opmaerksom på den nye lov, og på at sexchikane nu er forbudt og kan straffes med bøde eller faengsel.

Under aktionen delte de 20.000 trillefløj­ter ud til forbipasse­rende kvinder med en opfordring om at blaese alarm, hvis de blev udsat for overgreb.

»Aktionen var en stor succes, og trillefløj­ten er blevet et symbol på lighed. Men der er stadig lang vej igen. Vi har allerede fået henvendels­er fra kvinder, som er gået til politiet for at anmelde sexchikane, men de er blevet grinet ud af betjentene,« siger Zinab Belmkaddem.

Hun fortaeller, at mange maend i Marokko opfatter #Masaktach som en trussel imod deres status, og mange er rasende over, at sexchikane er blevet kriminalis­eret.

»Vi er oppe imod en dybt indgroet sexistisk kultur. Men samtidig er jeg også overbevist om, at Marokko er klar til en bevaegelse som #Masaktach. De fleste byder vores aktioner velkommen og støtter os i, at vi må og skal bringe voldtaegts­kulturen og straffrihe­den frem i lyset.«

 ?? FOTO: #MASAKTACH ?? #Masaktach – Marokkos svar på metoo-bevaegelse­n – delte 20.000 trillefløj­ter ud i november for at gøre opmaerksom på en ny lov, der bl.a. forbyder hustruvold og sexchikane.
FOTO: #MASAKTACH #Masaktach – Marokkos svar på metoo-bevaegelse­n – delte 20.000 trillefløj­ter ud i november for at gøre opmaerksom på en ny lov, der bl.a. forbyder hustruvold og sexchikane.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark