Gevinst ved billetlugerne løser ikke dansk films problemer
Billetsalget til danske film steg markant i 2018, men det bliver svaert at opfylde politikernes krav til hjemmemarkedsandelen. Producenternes økonomi er stadig dårlig, og Det Danske Filminstituts direktør varsler, at staten vil støtte faerre film i fremti
Går det dårligt i dansk film, kan man vaere sikker på, at Danske Biografers formand, Kim Pedersen, vil få gjort omverdenen opmaerksom på problemerne. De seneste år har han larmet højlydt ved årsskiftet, men denne december sidder manden roligere i laenestolen.
2018 har vaeret et godt år for dansk film, i hvert fald hvad angår billetsalget. Prognosen siger, at stigningen bliver på 35-40 pct. i forhold til 2017. Dansk film ligger med en markedsandel på 28 pct, taet på de 29 pct., som er indskrevet i den nye filmaftale som en officiel målsaetning.
Zentropas ”Journal 64” har slået omsaetningsrekord for en dansk produktion og har bidraget afgørende til statistikken, men opfattelsen af dansk film har også aendret sig hos borgerne, vurderer Kim Pedersen.
»Efter sommerferien blev der sendt et usaedvanligt højt antal danske film på markedet: 17 film frem mod årsskiftet. Flere af dem har vaeret staerke titler, og så sker der det, at succes avler succes. En dominoeffekt. Når man først får mobiliseret publikum og taler positivt om dansk film, så er der medvind; folk vil have mere,« siger biografformanden.
Ambitiøs målsaetning
I Det Danske Filminstitut (DFI) er direktør Claus Ladegaard også meget tilfreds med publikumstallene, men appellerer til, at man ser på de faktorer, der praeger udfaldet.
»Vi er et lille land med en relativt lille filmproduktion. Det betyder, at ganske få titler har stor betydning for hjemmemarkedsandelen. Hvis ”Journal 64” var kommet året før eller naeste år, ville 2018-tallet se helt anderledes ud,« siger Claus Ladegaard, som respekterer politikernes nye krav til hjemmemarkedsandelen.
»Gennemsnittet over de seneste 10 år er 26 pct., så det er en meget ambitiøs målsaetning. Vi arbejder på at opfylde den, men samtidig kigger vi ind i en mere usikker fremtid, hvor forbrugermønstrene aendrer sig. Og så gør de det måske alligevel ikke. Heldigvis vaelter folk stadig ind i biograferne, selv om de har streamingtjenester og 50-tommers fladskaerme til rådighed i hjemmet.«
De mange solgte biografbilletter er ikke nok til at gøre branchen til et sikkert sted at operere. Ifølge Claus Ladegaard er det kun hver fjerde filmproduktion, der haenger sammen økonomisk, da filmens købmaend stadig ikke har fundet en baeredygtig metode til at kompensere for de manglende dvd-indtaegter. 80-90 pct. af en dansk spillefilms indtaegter kommer fra biograferne, hvor det var nede på 50 pct. i de glade dage med videoudlejning på gadehjørner og tankstationer.
»Det er klart, at jeg er konstant bekymret for økonomien. Det er vores opgave at støtte 20-25 spillefilm om året, og der haelder jeg nok til de 20. De film, der bliver lavet, skal hjaelpes til at have en sundere økonomi,« varsler DFI-direktøren.
Lovende talent
Han har stor tiltro til råvaren, og han mener, at der er en raekke tendenser i 2018, som lover godt for fremtiden. Han peger på Gustav Möllers officielle danske Oscar-kandidat, ”Den skyldige”, Isabella Eklöfs ”Holiday” og Milad Alamis ”Charmøren” som tre film, der trods beskedne budgetter har leveret vedkommende historier.
»Det er meget praecise fortaellinger, som behandler aktuelle problemstillinger i samfundet. Det er meget lovende, at vi har ungt talent, der praesterer så godt.«
De pågaeldende instruktører er alle opvokset i Sverige, men det er ikke et problem ifølge Claus Ladegaard.
»De er uddannet i Danmark, laver danske film om danske forhold. Det samme gaelder Ali Abassi, som lavede ”Graense” i 2018, som var en svensk film, men tidligere har lavet film på dansk. Der er vi i en situation, hvor vi instruktører vil sejle frem og tilbage over Øresund. Vi må dele dem.«
DFI-direktøren peger også på, at en raekke etablerede danske instruktører i 2018 har leveret bredt anlagte, dramatiske og kommercielle fortaellinger. En vare, som ikke var synlig på hylden i fjor. Det gaelder Bille August og Ole Bornedal med henholdsvis ”Lykke-Per” og ”Så laenge jeg lever” og selvfølgelig Christoffer Boes ”Journal 64”, baseret på Jussi AdlerOlsens forlaeg.
»Jeg vil også gerne fremhaeve, at den begavede komedie er lykkedes i år. Både ”Ditte & Louise” og ”Den tid på året” er eksempler på det,« mener Claus Ladegaard.
Skuffelser og smaek
Skuffelserne kommer han dog ikke uden om. Per Flys engelsksprogede ”Dobbeltspil” med Ben Kingsley gik ikke godt, og Kasper Torsting og Fridthjof Films stort anlagte drama fra Første Verdenskrig, ”I krig og kaerlighed”, har fået smaek af kritikerne og ikke klaret sig godt billetmaessigt.
»Danske film på engelsk har det ofte svaert. Det var tilfaeldet for Per Fly og kan måske også blive det for Lars von Trier, det ved vi ikke endnu. Generelt er det bare sådan, at nogle film ikke indfrier producentens eller vores forventning. Det er faktisk svaert at lave gode film. Så meget mere er der grund til at sige tak til branchen for årets film,« siger Claus Ladegaard. 81.003 billetter 394.619 billetter 251.821 billetter 140.545 billetter 409.269 billetter 13.789 billetter 169.354 billetter 33.749 billetter 30.866 billetter