Fart og forfaengelighed i det 20. århundrede
Enzo Ferrari, opfinderen af den legendariske italienske racerbil, var et interessant, dumt svin.
BROCK YATES MED STACY BRADLEY
ENZO FERRARI. MANDEN, BILERNE OG LØBENE Denne bog er egentlig en genudgivelse, som forfatterens datter har forsynet med et nyt forord og efterskrift, men man laeser den gerne på ny. Mød den legendariske Enzo Ferrari, hans biler, berømmelse og motorløb i forrygende beretning om fart og forfaengelighed i det 20. århundredes Italien.
I en kronologisk fremstilling, der forsøger at få alt med og nok ville have vundet ved brug af tematiske kapitler og en strammere periodisering, kløver forfatteren den private og offentlige Enzo Ferrari i to og viser, at den egentlige Ferrari (18981988) var et interessant, dumt svin. Først løj han om sin baggrund, idet han fremstillede sig som arbejderdreng, selv om han var ud af norditaliensk middelklasse i Modena og ikke manglede noget – bortset fra en strålende fremtid. Siden løj han om alt muligt andet, ikke mindst i sine egne, omhyggeligt redigerede optegnelser, der var med til at forlene ham med den mytestatus, han fik i en nation besat af biler, helte og kaos.
Medlem af facistpartiet
Støvlelandet var ifølge forfatteren lige fra 1920’erne et saerligt sted, hvad angår fascinationen af motoriseret bevaegelse. Den overskred alle sociale barrierer og kunne måle sig med fodbold og cykelsport i popularitet. I USA var motorsport mestendels en arbejdersport, mens den i England var forbeholdt overklassen. I Fiat,
Alfa Romeo, Maserati og Ferraris kongerige vandt motorsporten derimod frem på tvaers af klasseskel – og med fascisternes billigelse. Da krigen naermede sig, kraevede Mussolinis regering dog, at produktionen blev omlagt til militaere formål, ligesom flere nationaliseringer blev gennemført, bl.a. af Alfa-fabrikkerne.
Enzo Ferrari var grundlaeggende pragmatisk i forhold til det meste i livet, men levede og åndede for sine biler og løb. Da han meldte sig ind i fascistpartiet, var det ikke af ideologiske årsager, og han kom lige så hurtigt ud igen. Konen fik også en stedmoderlig behandling, mens han tog sig kaerligt af sin Mamma. De to sønner var der ligesom bare. Den ene, som han havde med konen, døde alt for tidligt af sygdom som 24-årig; den anden, som han fik med en elskerinde, blev vicedirektør for virksomheden.
Den stejlende hingst
Ferrari, der selv havde vaeret racerkører, var, hvad man fristes til at kalde en typisk sydeuropaeisk patriark udstyret med et fermt organisationsog forhandlingstalent, der byggede på en givtig erfaring med, at rige dilettanter og investorer er villige til at betale store summer for at maenge sig med det professionelle motorsportscirkus. Samtidig forstod han at spille på de professionelles stolthed og appellere til naeste lag af kørere, så de skrev under på kontrakter, der tjente Enzo snarere end dem selv. Her med forfatterens pen, hvor man maerker hans store kaerlighed til motorsporten: »Enzo Ferrari var på vej til at blive den fuldendte leder af andre maend – ikke føjelige, svage maend, men stolte, konkurrenceivrige, egocentriske maend, hvis levebrød, og måske selve livslyst, afhang af den mest kraevende og nådesløse af alle sportsgrene.«
Enzo grundlagde Ferrari sammen med en flok af de gamle venner og forbindelser i 1929, men hans hold kørte i Alfa Romeo-biler de første mange år. Først efter krigen stillede hans hold op i egne produktioner og vandt Le Mans og Formel 1 mange gange med den stejlende hingst som logo. I 1969 fusionerede Ferrari med Fiat, og Enzo sikrede sig økonomisk og fik kontrollen over racerafdelingen. Fiat, der i Enzos ungdom havde slået hånden af ham, endte med at skrive en guldcheck til det 20. århundredes mest magtfulde mand i motorsporten.
Ferrari-elskere vil nok savne flere billeder af biler og lir i bogen. Men dette er bogen om Enzo, hans tid og vedholdende drøm snarere end en hyldest til de farvestrålende turbodyr, der i dag kører rundt i London, Hamborg, Moskva, Beijing og Dubai. Vil man forstå, hvordan de sidste blev mulige, må man forstå grundlaeggerens kamp for sejr på Europas racerbaner. Det var der, hans hjerte lå og her, grunden blev lagt.