Kina truer Danmark – igen og igen

Mens Kina forsøger at vinde sig plads såvel i Danmark som på Grønland under daekke af erhvervssamarbejder, har kommunistregimet i de seneste år kørt en effektiv politisk chikane mod Danmark.

Det er udmaerket, at vore efterretningstjenester har opmaerksomheden rettet mod de uantagelige cyberkampagner, som Rusland er ansvarlig for. Men mens al dette er pågået, har en anden og på mange felter langt større trussel uden den store opmaerksomhed i årevis kunnet møve sig frem.

Derfor var det forfriskende forleden at se chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Finsen, citeret for at udtale: »Vi har radaren indstillet på Kina.«

Anledningen var, at it-giganten Huawei, pot og pande med det kommunistiske regime, er på vej til at finde vejen til en total overvågning af Danmark, når og hvis TDC forbrødres med Huawei.

Ja, Kina er i gang overalt – og har som bekendt igen og igen forsøgt at skabe tilstedevaerelse på Grønland. De to første alvorlige forsøg – Flådestation Grønnedal samt anlaeggelsen af tre storlufthavne – blev forpurret takket vaere resolut indgriben fra den danske regering, inspireret af USA’s indstilling. Og mens man fra Kinas side forsøger at vinde sig plads såvel i Danmark som på Grønland under daekke af erhvervssamarbejder, har kommunistregimet i de seneste år kørt en effektiv politisk chikane mod Danmark.

Fra kinesisk side kalder man det ”at håndhaeve ét-Kina-politikken”. Og det gør man med den mest utålelige arrogance.

Kina fortolker ét-Kina-politikken på den måde, at hvis Danmark – såvel det officielle Danmark som private instanser – på nogen taenkelig måde formaster sig til for eksempel så meget som at tale med – eller at møde repraesentanter for det undertrykte Tibet eller for Taiwan – så bliver Kina rasende og truer. Truslerne kommer, sofistikeret nok, aldrig pr. mail eller brev – men altid telefonisk eller ved personlig henvendelse …

alt for danske eksportvirksomheder, at statsminister Lars Løkke Rasmussen venligt havde modtaget Dalai Lama til en snak på Marienborg, om end lamaen slet ikke beflitter sig med politik. 40 eksportvirksomheder henvendte sig til regeringen og klagede deres nød: Alt med Danmark syntes at vaere gået i stå. Containere blev ”glemt” på havnekajen, ingen nye licenser blev givet, chikane på chikane. Jo, Kina overholdt på overfladen alle WTO-regler – for de efterlader sig aldrig spor, når de truer og chikanerer.

Alle ved, hvordan det gik: Så snart Kina havde fået den danske regering til at sende en verbalnote med praecis den tekst, Kina forlangte, så kørte det atter for dansk eksport. Mirakuløst var alting blevet som før Dalai Lamas besøg.

Så begejstrede er vi i Danmark blevet over, at vi ikke laengere er i bad standing i forhold til et kommunistisk diktatur, at regering og myndighed rask vaek tilsidesaetter grundloven, når man beordrer politiet til slå ned på fredelige demonstranter, således at den store kommunistiske fører ikke skal føle sig kraenket – og ikke tabe ansigt …

I 2009 var det ved at ødelaegge

Sidste gang det officielle Danmark, mig bekendt, blev truet, var i forbindelse med Det Udenrigspolitiske Naevns rejse til Peking for et år siden. Og dette er måske ikke så kendt. Vore kinesiske vaerter var kommet under vejr med, at Tibets eksilstatsminister ville aflaegge besøg på Borgen og havde bedt om et møde med Folketingets formand. Vi modtog en mundtlig bandbulle af en kinesisk minister, og jeg fik af ham – som formand for naevnet og partifaelle til Folketingets formand – instruks om, at jeg skulle give hende besked på at sige nej til besøget. Vi, der var til stede, var lamslåede.

Nu ville så skaebnen, at Folketingets formand ikke rent tidsmaessigt havde mulighed for et møde med tibetaneren. I stedet havde jeg så et stilfaerdigt møde med ham på mit kontor. Naeste dag modtog naevnssekretariatet en telefonopringning fra den kinesiske ambassade: en vred protest over, at jeg havde haft mødet. Det var bare en telefonopringning. Kina efterlader sig som naevnt aldrig spor, når de truer og chikanerer.

For sådan opererer de: Med elegance og med sofistikeret kynisme har det kommunistiske regime fået vredet Danmarks arm godt om på ryggen. Ja, Kina styrer!